02 dec Mai Young Øvlisen fra Meejah: Tre asiatiske kunstnere jeg hører på repeat
Foto: Frej Rosenstjerne (Pressebillede)
Den dansk-koreanske trio Meejah fusionerer nordiske og asiatiske musiktraditioner i et elektronisk lydunivers, som vi er fuldstændig vilde med her på redaktionen. Vi har spurgt frontkvinde Mai Young Øvlisen om, hvilke asiatiske kunstnere hun særligt lytter til for tiden.
Meejah er aktuelle med deres debutalbum Queen of Spring, som de udgav i sommer. For trioen står det musikalske univers i tæt relation til det spirituelle, der igennem deres musik fortolker mødet mellem Øst og Vest. Med tematikker der spænder fra den koreanske Han-smerte og en myrdet kejserinde til skjulte informationer i DNA’en inviterer Meejah ind til et særpræget lydunivers, der blander post-rock, noise og eksperimenterende hiphop med atmosfæriske lydflader og nordisk melankoli.
Du får her muligheden for at udvide din musikalske horisont, hvor trioens frontkvinde Mai Young Øvlisen har givet sit bud på, hvilke asiatiske kunstnere du kan dykke ned i.
SASAMI – “Skin A Rat”
– Sasami fra Los Angeles udkom med denne grungy sang i slutningen af oktober med vild visual lavet af selveste Andrew Thomas Huang, som også har lavet Cellophane musikvideoen for FKA Twigs – og mange i Bjørks bagkatalog, blandt andet Stonemilker, Mutual Core og The Gate. Hun varmer op for Japanese Breakfast og har en krøllet, vild energi, som får hendes musik til at stikke i mange retninger. Jeg kan godt lide, når hun går lidt tungere, som i denne sang “Skin A Rat”. Og så falder jeg altid for dobbeltvokal med distortion.
Lyt til “Skin A Rat” på Spotify lige her.
MONO & A.A. Williams – “Exit in Darkness”
– Smukkeste sang af de japanske postrockere/shoegazere fra det Berliner-baserede Pelagic Records. A.A. Williams’ indfølte sang forenet med MONOs symfoniske minimalisme har været på repeat længe. Den stille soniske opbygning er en lille perle, som vokser sig større inde i nervesystemet for hver gennemlytning.
Lyt til “Exit in Darkness” her.
The Linda Lindas – “Racist, Sexist Boy”
– Jeg ville have valgt en sang med koreanske Jambinai, som kombinerer vestlig støj og post-metal med traditionelle koreanske folkeinstrumenter, men The Linda Lindas session fra L.A. Library har alligevel halet dem indenom. Hvorfor? Fordi de sætter fokus, som en Asian-Latin version af Power Puff-pigerne, på den eksplosive stigning i overfald på amerikanske asiater det sidste år. De 4 piger – 2 søstre, en kusine og en ven, er mellem 11 og 17 år gamle, og de bruger punken til at sparke igen på sexisme og racisme i pre-teen højde. De siger det ligefremt og enkelt – og charmerende, hvilket katapultiserede “Racist, Sexist Boy” viralt i foråret 2021.
Lyt til “Racist, Sexist Boy” på Spotify her.
Foruden de ovenstående tre kunstnere, anbefaler Mai Young Øvlisen også flere bands og artister med østeuropæisk baggrund, som du kan tjekke ud. Øvlisen anbefaler:
– Udover vores band Meejah kan du i dansk sammenhæng tjekke hardcore bandet Omsorg, Mendoza og rapper CXCX ChuChu, jazzsangerinde Birgitte Soojin, atusji, Noah Carter, Ida Kudo, Møl, Trine Trash, Ryong, Angel Wei (1/2-del af First Hate) på pladeselskabet Yegorka stiftet af Why Be/Tobias Lee. Internationalt kan du tjekke postpunkerne i Second Still, avant-hardcore bandet quiqui, Boris & Merzbow, gerne i collab, Blonde Redhead, Chai som sætter en ny standard for cute, britisk-japanske Rina Sawayama, raingurl Yeaji, den koreanske dronning af pulten Peggy Gou, thailandske Pyra og de Asian-American indierockere i Japanese Breakfast, med Michelle Chongmi Zauner i front, som lissom Anderson Paak er halvt koreansk.
