07 dec M. Rexen – For We The Sick
Foto: Søren Solkær (Pressebillede)
Label: Silent Atoms
Udgivelsesdato: Tirsdag den 7. december 2021
Wild style kunstneren M. Rexen er gået skridtet videre med sin vildskab på sit seneste album ‘For We The Sick’, som bliver udgivet som det spændene kryptokunst.
[rwp_box id=”0″]
Det er ikke meget mere end et år siden at kunstneren M. Rexen udgav albummet tending to the vulnerable things, men han har altså ikke ligget på den lade side af den grund. Han har nemlig (med særlig tilladelse) kørt det pandemi ramte europa tyndt, i en automatiseret hestevogn. Undervejs har han samlet på lydindtryk og historier fra menneskerne på sin vej. Det har så kulmineret i det symfoniske værk med det passende navn For The Sick.
For The Sick er en time og 15 minutter langt eksperimenterende, symfonisk kunststykke, og det er bestemt ikke let spiseligt. Faktisk er det virkelig svært at beskrive lydmæssigt hvad der foregår, hvilket nok blandt andet skylder at M. Rexen selv har opfundet et til flere instrumenter til albummet. Når det så er sagt er det bestemt en meget interessant lytteoplevelse især hvis man er til avantgarde og noise musik. Albummet er opbygget af en enkelt lang sang, der dog har nogle meget adskilte stykker, for eksempel et par minutter med absolut stilhed. M. Rexen tager en masse modige valg der nogle gange kan betale sig, andre gange knapt så meget. Men nogle gange er det nu bare fedt at høre en kunstner lave noget helt nyt og anderledes.
At sige at M. Rexen går sine egne veje er en underdrivelse. Men han har med For We The Sick kastet sig ud i noget helt nyt og spændene, nemlig kryptokunst, også kaldet en NFT. Hvad er kryptokunst, spørger du så nok. Ja det er lidt svært at forklare, men det nemmeste at sige, er at kryptokunst – ligesom kryptovaluta – er understøttet af en blockchain, som er endnu et af de ord, vi ikke kan komme udenom for at forstå den tid, vi lever i: En konstant voksende ‘kæde’ af forseglede datablokke, som indeholder alle informationer om den pågældende NFT. Alt, hvad der ligger i blockchainen, er offentligt tilgængeligt, men umuligt at pille ved. Derfor udgør blockchain en effektiv form for ægthedsgaranti.
Når M. Rexen den 7. december udgiver For We The Sick udkommer den kun i 150 eksemplarer, altså ikke på streamingtjenester. Du kan kun få fingre i musikken ved at købe den online, men så kan den senere hen også handles på samme måde som en anden kryptovaluta, og hver gang der bliver handlet, går der et cut til kunstneren. Musik som NFT (non fungible token) er en helt ny mulighed for at skabe mere balance for kunstnere i musikbranchen, da den gør det muligt for musikere at tjene væsentligt mere end på de gængse streamingtjenester, samtidigt med at både kunst og musik kan gøres mere tilgængeligt for alle.
Kryptokunst og NFT er ekstremt spændene begreber, som vi nok kun kommer til at høre mere til i fremtiden, og så er det fedt at en avantgarde kunster som M. Rexen er en af de første i Danmark til at kaste sig ud i det. Så hvis du er eventyrlysten, burde du helt sikkert tjekke dette nye album ud!