20 dec Fem sange fra 2021, vores skribent har hørt på repeat (Del 2)
Foto: Nøx // Marie Hyld (Pressebillede)
I denne tredelte artikelserie kan du få et indblik i, hvad redaktionen selv går og lytter til. Vi har derfor spurgt vores skribenter om hvilke fem sange fra 2021, som de har hørt på repeat det seneste år. I anden del er det især artister fra den danske hiphop-scene, der fylder på skribentens playliste!
Ahead & Particle Man – “Paradise Lost”
Ahead udgav i år deres debutalbum Stay Ahead, hvor det instrumentale band udfolder deres håndspillede hip hop. Da jeg blev spurgt, om jeg havde lyst til at anmelde albummet blev jeg helt ekstatisk, for jeg havde allerede gået og hørt singlen “Paradise Lost” på repeat i ugevis. Nummeret oser af hip hop i alt fra trommernes tilbagelænede groove til de sjælede keys-akkorder, og det bliver ikke værre af, at Particle Mans old school flow og fængende vokal trækker tråde til legendariske rappere som Common. “Paradise Lost” er cratedigger hip hop, men i stedet for at rode gennem støvede kasser efter vinyler, spilles alting live af Aheads sublime instrumentalister.
blackbear – “ghost town (feat. Alex Sloan)”
Jeg kan ikke løbe fra, at jeg som teenager var en wannabe-emo (wannabe, fordi jeg ikke turde at farve mit hår), så jeg har valgt at omfavne det. I år kunne Spotify pænt fortælle mig, at jeg lå blandt blackbears 0,5% mest aktive lyttere, og det gjorde jeg på grund af de dystre beats, som altid er ualmindeligt velproducerede, den helt unikke vokal og hans evne til at skrive medrivende melodiske hooks. Nummeret “ghost town” er et perfekt eksempel på alt dette, med et beat, der undervejs ændrer karakter flere gange, men bibeholder en mærkbar tyngde især i bassen. Ej at forglemme det fængende omkvæd, med Alex Sloans vokal, som passer perfekt ind i blackbears mørke univers.
Burhan G, KIDD & Tobias Rahim – “BURHAN G”
Dette nummer har akkompagneret mig på mangt en cykeltur, og jeg er nok ikke den eneste, der har hørt nummeret så meget, at kablet til mine høretelefoner burde være slidt ned på nuværende tidspunkt. Men når tre konger indtager et nummer, kan jeg ikke andet end at overgive mig til Burhan G‘s fløde-korstemmer, mens jeg skråler med, når Tobias Rahim i omkvædet udbryder, “Jeg’ en fucking pop-star ligesom Burhan G”. Men sangen opløftes til mere end et humoristisk cover af Burhan G’s første hit-single, i særdeleshed på grund af KIDDs tekst, der fortæller en håbefuld historie om en person, der fik at vide af alle, at han aldrig ville blive til noget, men nu er på niveau med sine idoler. Man kan simpelthen ikke få nok af denne her dansk pop-musiks hellige treenighed.
Nøx – “Mer vil ha mere”
I år udgav den danske rapper Nøx sit debutalbum Walk of Shame, som blæste mig fuldkommen omkuld. Albummet er fyldt med certificerede Bangers™, og det var altså utroligt svært at pege på kun én, men jeg må dog erkende at “Mer vil ha mere” har ramt mine øregange lige det antal gange mere end de andre. Nøx har erfaring som battle-rapper og det kan mærkes i hendes brug af kreative metaforer, der gør at man tager sig selv i at trække på smilebåndet, selvom sangens handling egentlig er dybt deprimerende. Linjen “Svært at se den grav, man graver, når man er en fucking spade” har haft fast bopæl i mit hoved, siden nummeret blev udgivet som single forud for albumudgivelsen. De sjælede akkorder, det afslappede beat, den tilbagelænede levering og den poetiske tekst går alle op i en højere enhed og sikrer Nøx en plads i samtalen om, hvem der er den bedste danske rapper.
USSEL & Roselil – “OPAD”
Som jeg tidligere har skrevet, ser jeg USSEL som dansk raps svar på en skjald. Med sit folkelige sprogbrug formår han at trække det esoteriske ned på jorden, så det fremstår så selvfølgeligt. USSEL fandt sig en musikalsk sjæleven i Roselil, som udgør den ene halvdel af duoen UNG-SKAB. De to kunstneres kemi er utroligt tydelig og kommer især til udtryk i versene, hvor de som en verbal tenniskamp server bolde, som den anden sender direkte tilbage. “OPAD” er et nummer, der som navnet antyder er utroligt opløftende, hvis energiske beat gør det umuligt at være i dårligt humør. Det oser af sensommerstemning og ungdommelig frihed, så der er ikke noget at sige til, at jeg har startet mangt en dag ved at sætte “OPAD” på.
