fbpx

Benny Jamz – DRÅBEN FESTIVAL

Foto: PR
Venue: Copemhagen Distillery
Dato: Lørdag den 4. december 2021

Lørdag den 4. december åbnede den selvskabte hiphop-podcast ‘Dråben’ produceret af Emil og Loui sammen med musikmagasinet Gaffa for første gang op for endagsfestivalen, “Dråben”. De havde samlet fire spændende og etablerede rappere fra Danmark og Sverige på scenen ved Copenhagen Distillery. Vi sendte to anmeldere afsted og oplevede en lang aften med intime og energiske koncerter, som alt i alt blev en stor og festlig succes.

No review box found! Insert a valid box ID.

Aftenens hovednavn, Benny Jamz var naturligvis det største navn på plakaten og levede op til det. Han kom ind i dunjakke, cannabis-kæde og hans kendte dreadlocks til sangen “Cardi B”. Det var tydeligt, at der var autotune på mikrofonen, som hjalp Jamz med at ramme visse vokaler igennem koncerten. Det var som om den ikke helt passede i starten, men det blev heldigvis justeret i løbet af koncerten og slået fra mellem sangene. Hele koncerten indrammede positiv energi, som Benny Jamz er kæmpe fortaler for, og der var fællessang på stort set alle numrene. Udover sine egne singler, spillede rapperen en del sange fra gruppen B.O.C´ fælleskatalog som “Hajde” og “Lifestyle”. Meget aktuelt og man kunne sagtens fornemme at fællesalbummet Mere end musik har været et af årets største hip hop albums. Som den eneste, var Benny Jamz i løbet af koncerten alene på scenen uden en hypeman. Intet problem for københavnerlegenden, som sagtens kunne fylde scenen selv og talte meget direkte til publikum. Han spredte god stemning og startede hver sætning med “eow”, hvilket på sin egen måde var specielt. En af koncertens højdepunkter var til sangen “Sympati”, som med dens hurtige tempo igen fik det hoppe glade publikum til at danse med til tonerne. Da Benny Jamz var sidste navn på scenen, var der også flest til hans koncert og alle var med fra start til ende. På et tidspunkt indrømmer rapperen ærligt, at han ikke ved hvilken sang der kommer på som næste, men han er bare klar! Da der kommer en langsommere sang på, beder han sin DJ om at cutte og gå videre til en hurtigere sang. Det viste kæmpe situationsfornemmelse og blev taget godt imod. Under koncerten blev der flere gange vendt øjne mod rummets balkon, hvor flere velkendte ansigter inden for musikkens verden havde taget plads. En af dem var Kesi, som til aftenens sidste sang “Ibiza” gik på scenen med Benny og sammen sluttede de festen af med et kæmpe brag. Benny jamz leverede en fantastisk performance som alene mand, men manglede lige det ekstra for at skubbe karakteren op på fem.       

– Skrevet af Emil Gjedsig Høgh

Redaktionen
redaktion@bandsoftomorrow.com