06 dec 10 hurtige til… mp.oxford

Foto: PR

Den danske artist mp.oxford spiller sin sidste koncert i år på RUST i København. Det sker den 11. december, og i den anledning har vi stillet ham 10 hurtige spørgsmål.

Tilbage i 2020 debuterede mp.oxford med sine lækre R&B-vibede toner, tilbagelænede vokaler og cirkulerende beats, der præsenterede en meget international lydside. Tidligere i år udgav han så sit debutalbum external heartdrive, som var et mini konceptalbum, der handlende om at miste det, du troede var dit livs kærlighed. Den 11. december kan du opleve mp.oxford for sidste gang i året 2021, når han overtager scenen på RUST i København. I forbindelse med hans koncert har vi stillet mp.oxford 10 hurtige spørgsmål, så du kan lære ham lidt bedre at kende.

1. Min musik er…?

– Jeg synes altid, det er vildt svært at definere sin musik. Specielt fordi man hele tiden rykker sig nye steder hen. Men hvis jeg selv skulle, så vil jeg sige, at min musik oftest er mere et soundtrack til solnedgangen end festen. Det kommer mere indefra end udefra. Nostalgi-musik sagde jeg også til min producer Søren, da han spurgte mig om det samme. Forestil dig bilturen eller togturen på vej hjem fra en endt Roskilde Festival. Du stirrer ud ad ruden. Himlen er orange. Man er enormt glad for at skulle hjem, men samtidig ekstremt vemodig over, at det er slut. Og vil egentlig måske bare gerne opleve det hele igen. Den følelse har jeg mærket mange gange. Og det er tit sådan, jeg ser min musik.

2. Jeg begyndte at lave musik, fordi…

– Jeg manglede et sted at udtrykke mig. Der, hvor jeg er fra, snakkede vi ikke rigtigt om tingene, før de var nået et sted hen, hvor man var nødt til at tage samtalen. Skole og sport var mere i højsædet. Og det var bestemt ikke fordi, at jeg var tabt bag en vogn, når det kom til det. Men der var altid noget andet, som hev i mig. Jeg fattede bare ikke, hvad det var, før jeg fattede det. Og dét noget var at sætte melodi på mine ord. Heldigvis er jeg opvokset i et hjem, hvor musikken gjorde sit indtog ret tidligt, så det er hundrede procent kommet derfra. Det tog som sagt bare noget tid for mig at forstå hvor stor en del af mig, der havde behov for musik. Ikke bare som flugtsted, men som en udtryksform. Det lyder enormt overanalyserende og kompliceret. I virkeligheden er det ret simpelt. Musik er for vildt.

3. Jeg finder inspiration i…

– Jeg elsker værker. Det er vildt inspirerende, at en person bruger så lang tid på at lave små detaljer på eksempelvis et album, som man kan blive ved med at finde, jo mere man lærer artisten eller musikken at kende.
Mac Millers Swimming og Circles, som er et samlet værk fordelt på to albums. Circles, der helt sonisk går i ring, fordi den sidste akkord på det sidste nummer hører sammen med den første akkord på det første nummer. The 1975, der kan bevæge sig fra store 80’er sange til trap-pop og stadig er man helt overbevist om, at det hele vejen igennem er dem. Eller Frank Ocean, der jo én til én har sprængt rammerne for det. Det er “easter-eggs”, som man ikke nødvendigvis behøver at gå op i. Men jeg synes, det er vildt inspirerende. Hvis man kan kombinere det med gode sange, så har du mig for livet. 

4. Den bedste koncert, jeg nogensinde har været til, var…

– To koncerter står lysende klart. Og det er i hver deres boldgade. 
2013: Watch The Throne. Boksen i Herning. Jay Z x Kanye West. En fuldstændig vanvittig ting. Jeg havde lige set Kanye i Tivoli, og jeg følte: det kan ikke overgås. Jeg var inde i en lang Kanye-periode. Han var den største. At se Jay Z og Kanye sammen, det forstod min hjerne ikke. En magtdemonstration på 3 timer. Alle var venner til den koncert. Alle kunne teksterne. Jeg festede med to pumpede skaldede mænd, som ellers nok normalt vil have givet mig en på lampen. Min grå t-shirt var fuldstændig sort af sved efter, og den aftale vi havde om at gå i byen efter gav slet ingen mening. Det kunne ikke blive bedre den aften.
2017: Frank Ocean. Northside. I den helt anden ende finder vi den koncert, hvor jeg tænkte: det her moment og det her rum må være det ultimative at kunne skabe sammen med et publikum. Aldrig havde jeg oplevet, at folk tyssede på hinanden på den måde. Selv hvisken var ikke tilladt. Vi skulle høre Frank synge. Og så kunne man ellers selv synge med. Det bånd med publikum, som ikke var en mosh-pit, men en reel nysgerrighed og respekt for at lade musikken tale var inspirerende så for mig, at det på mange måder definerede en del af min musikalske retning. 

5. Den vildeste koncert, jeg selv har spillet var…

– Den er ret nylig faktisk. Carpark Festival. Mest af alt fordi det var den første koncert i lang tid, hvor folk stod op. Det var overraskende for mig, hvor overrasket jeg blev over, hvor meget det egentlig betød. Samtidig så testede jeg en masse nye visuals og strømmen gik, så jeg måtte gå af scenen. Men publikum havde en fest. Det var vildt at mærke. Jeg startede også et nummer forfra, fordi teknikken kiksede. Der var så mange ting, der faktisk gik lidt galt, og alligevel var det en syg oplevelse, og jeg tror, det skyldes, at folk havde savnet at kunne stå op til en koncert og rigtig mærke det. 

6. Hvis ikke jeg var musiker, ville jeg være…

– Så vil jeg starte en Jazzklub på Balders Plads på Nørrebro. Ellers skulle jeg gøre det hjemme i Jylland. Måske Aarhus. Et sted, hvor man kan få morgenmad om morgenen. Hænge ud hele dagen og så danse til jazz hele aftenen. Jeg ved ikke hvorfor. Jeg har slet ikke forstand på noget af det. Heller ikke jazz. Jeg har bare en fornemmelse af, at der kunne opstå stor energi omkring det. Og så bare en drøm at have sit eget sted at hænge ud med sine venner. 

7. Min yndlings artist lige nu er…

– Choker fra Michigan. Enormt kompromisløs mand. Skrev, producerede og mix/masterede sin egen første plade Peak. Han gør, hvad der passer ham. Og det er ikke nødvendigvis altid lige forståeligt ved første lyt. Men når du fatter det, så er du locked. Han er så dope. Og så er jeg meget oppe at køre over Bette for tiden. “falder”, synes jeg, er ret vildt. 

8. Det vigtigste for mig, når jeg laver musik, er…

– Det vigtigste er, at jeg ikke taber mig selv i det. Men samtidig ikke bliver låst kreativt i den følelse, så jeg ikke tør udfordre, hvad det betyder mere. Jeg har altid tænkt, at jeg for alt i verden skal ende med at lave noget, hvor jeg faktisk kan mærke det selv. Jeg romantiserer det at lave musik enormt meget. Nogle vil sige for meget. Men det betyder sgu noget. Så vil jeg hellere tænke mig om én gang for meget. Måske forsøger jeg i virkeligheden at lande imellem don’t overthink shit – men tænk dig om.

9. Når folk lytter til min musik, skal de…

– Finde et rum, om det er en solnedgangsfest, en tidlig morgenfest eller en tur fra a til b og så sætte det på. Det har fungeret for mig. Det er der, hvor jeg synes, musik rammer mig allermest. Og det, tror jeg, trænger igennem i mit eget. 

10. Min kommende koncert på RUST bliver…

– Den sidste i år. Jeg tager bandet med. Vi spiller de fleste af sangene fra min debut-EP external heartdrive – som er lidt et mini-værk for mig. Og selvfølgelig singlerne. Også dem, der kun ligger på YouTube. Jeg vil forsøge at skabe et rum. Jeg tror, det bliver sygt.