03 nov Nordiske Hits // Uge 44
Foto: Albert // Anders Berg (Pressebillede)
Så er der endnu en gang nye toner fra den nordiske front, og vi har i dag opdateret vores Nordiske Hits-spilleliste med 25 nye tilføjelser. Tjek listen ud her og husk at følge den på Spotify, så du altid kan holde dig opdateret på, hvad der rører sig i Norden.
Albert – “U Good”
Hvis navnet Magnus Albert Wanscher ringer en klokke, er det nok fordi han udgjorde den ene halvdel af den prisvindende EDM/hip hop-duo BENAL. Den 19. november udgiver den talentfulde producer og DJ sit første soloalbum under kunstnernavnet Albert, og vi får derfor løbende smagsprøver i form af singler. Senest af disse smagsprøver er “U Good”, der lægger op til dans med sit pulserende beat, der består af skærende synthflader, en savtandet bas og selvfølgelig legesyg percussion, som vi kender den fra Alberts andre produktioner. Derudover optræder en ‘hemmelig’ gæst på nummeret i form af Mads Bo Iversen, der nok er bedst kendt som sanger og sangskriver i Phlake.
Amason & Seinabo Sey – “Picture Seas”
I vores naboland Sverige har to af vækstlagets mest interessante navne samarbejdet på det nye nummer “Picture Seas”. Sangen fra Amason og Seinabo Sey står i skarp kontrast til Alberts pulserende club-banger, da den slet ikke indeholder trommer og kun sparsomt benytter sig af bas. I stedet drives nummeret fremad af harmoniens naturlige progression, men især også af de to sangeres dragende stemmer, der griber lytterens opmærksomhed med rå følelse. “Picture Seas” er spækket med naturlyde og andre rammedannende elementer, der understøtter den historie, som fortælles af klaver, synthlyde, strygere, kor og vokal i et ubesværet samspil.
Paria – “Wear Me Out”
Norsk-iranske Paria giver ugens playliste et ekstra skud positiv energi med kærlighedssangen “Wear Me Out”. I en finurlig sprogvending blander nummeret ideen om den store kærlighed med et klimavenligt budskab: ligesom med ens yndlingstrøje er det meget sundere at holde fast i det, man holder af, fremfor at smide det ud ved første tegn på slid og bare købe en ny. Parias stemme er som skabt til en popbasker som “Wear Me Out”, der med pulserende beat, lækker produktion og fængende melodier er perfekt til at en gåtur ned mod nærmeste genbrugsforretning.
Ellers tilføjet:
Ahead feat. Jaden Castro & Blacc El – “Stupid Love”
ALABU – “Home”
Alexander Woods – “Within a Second”
Augustine – “Backseat”
AYA MAI – “You’re Still Good”
Beige – “Psycho Ex”
Den svenska björnstammen – “Drömmer om andetag”
Esthére – “Dust in Your Eyes”
GRETA – “Nicht Allein”
GRO – “The Fields”
Iris Gold – “Lover of My Own”
Komorebi Garden – “The Ceiling”
Laura Druzy – “A Beautiful Thing”
Line Marianne – “Oblivion”
Marcus.wav – “Find Mig (Klart)”
Mekdes – “Greedy”
Modest – “Losing All The Time”
Nouveaux – “It takes two to tango”
Rosa Skotte – “I Won’t Wait”
Sea Change – “Night Eyes”
Sequine – “Slip”
Wildhart – “U Got Me”