14 nov Molchat Doma – Store VEGA

Foto: Laura Ioana V
Venue: Store VEGA
Dato: Lørdag den 13. november 2021

Belarusiske Molchat Doma nedbrød sprogbarrieren på fortryllende tidsrejse.

[rwp_box id=”0″]

Aldrig før har jeg set så meget bundesligahår og så mange – mere eller mindre vellykkede – overskæg, som jeg gjorde lørdag aften i Store VEGA. Man følte sig, allerede inden Molchat Doma overhovedet var gået på scenen med deres synth- og bastunge coldwave, hensat til 1980’ernes sovjetiske og polske post-punk og new wave-scene. En scene som trekløveren fra Minsk i allerhøjeste grad står på skuldrene af. Universet er dunkelt – hvilket lysshowet til aftenens koncert indkapslede perfekt – og Egor Shkutkos kraftfulde, mørke røst kan få hårene i nakken til at rejse sig på de fleste. Men samtidig byder bandets musik i den grad op til dans. Og der blev danset, skulle jeg hilse og sige. Allerede fra første nummer svajede det meste af publikummet let frem og tilbage, og efterhånden, som aftenen skred frem, steg intensiteten mere og mere og resulterede blandt andet i masse-crowdsurfing.

Alle numrene på bandets lange sætliste blev modtaget med kyshånd af fansene, men det var tydeligt at se, at de mest populære sange skulle findes på Molchat Domas andet album, Etazhi fra 2018. Det var da også netop på denne plade, at ”Sudno (Boris Ryzhiy)” – nummeret der gennem TikTok skaffede bandet deres store gennembrud i 2020 – først så dagens lys. Dette virale hit var i øvrigt – og nærmest som en selvfølgelighed – blevet placeret allersidst på aftenen som koncertens ekstranummer, hvilket fik salen til at eksplodere fuldstændig. Godt nok var det de færreste, der kunne forstå og synge med på teksten, men det betød tilsyneladende ikke det store. 

Generelt mærkede man da heller ikke voldsomt meget til den sprogbarriere, der selvfølgelig altid vil være der, når et russisksyngende band spiller koncert i Danmark. Der var sågar et enkelt nummer, ”Tantsevat”, der qua sit stærke og letgenkendelige omkvæd lagde op til, at Shkutkos kunne tillade sig at rette mikrofonen ud imod publikum for en stund. Det siger utroligt meget om bandets instrumentale evner og Shkutkos stærke vokalpræstation, at man som tilskuer ikke har behov for at forstå, hvad de synger, for at mærke den energi og den stemning, som musikken indeholder.

Der blev stort set heller ikke sagt andet end ”spasiba” imellem numrene. Om dette skyldes manglende engelskkundskaber eller var et bevidst valg, skal jeg ikke kunne sige, men bandet lod i hvert fald musikken tale sit tydelige sprog. Og dette kunne de også sagtens slippe afsted med, for de spillede fuldstændig fænomenalt, og flowet i koncerten virkede næsten perfekt. Tricket med at starte flere af numrene med små vokal- og trommeløse introer for derefter at smide den hårdtslående trommemaskine ind i mixet fungerede utroligt godt – om end det blev en smule forudsigeligt til sidst. Jeg oplevede også, at der var enkelte steder i disse bas- og guitarsoloer, hvor spillet ikke virkede helt tight, men havde et par skønhedsfejl. Dette gjorde dog ikke det helt store, da det på en måde også ville blive kedeligt, hvis det hele bare lød perfekt, syntetisk og forudindspillet, som det nogle gange kan komme til med synth- og trommemaskinedrevet livemusik.

Jeg har efterhånden været til nogle restriktionsfri koncerter, efter vi igen fik mulighed for dette – hvis man ser bort fra det genindførte coronapaskrav – men denne lørdag aften i VEGA var første gang, hvor det for alvor gik op for mig, hvad jeg har manglet det sidste halvandet år. Koncerten med Molchat Doma var en helt igennem fantastisk oplevelse.