17 nov Fra punkens navle – fem engelske postpunk navne, du skal kende til 

Foto: English Teacher // Holly Whitaker (Pressebillede)

Kom med på en musikalsk jordomrejse, når vi i denne artikelserie guider til artister fra nær og fjern. Denne gang går turen til England, der huserer nogle af de mest interessante artister på den aktuelle postpunkscene. 

Punkmusikken blev undfanget på de engelske pubs og små koncertsteder, hvor den blev assisteret af bands som Sex Pistols og The Damned i 70’erne. Det var en reaktion på ligegyldigheden og opgivelsen, som mange unge mødte i det engelske samfund. Det er en tradition, som englænderne ikke har glemt, og de er stadig førende på den vilde del af musikscenen. Vi har sendt en fra redaktion over det brusende hav, så de kunne udvælge nogle af de bedste, små postpunkbands, som du burde kende til, inden de bliver store. Du kan i et øjeblik glemme bands som The Lounge Society, Murder Capital og Fontaines DC, vi skal ind på de helt små scener. Det er de bands, som larmer, river publikummet ind i vildskaben og starter de bedste mosh pits. 

Butch Kassidy 

Butch Kassidy udkom med deres første single i starten af året 2020, og den vakte straks opsigt i postpunkmiljøet. Interessen kommer fra både længden på sangen, 10 minutter, men også deres interessante skift mellem en nærmest marcherende tromme til mere klassisk punk. Bandet udtaler, at de er stærkt inspireret af no-wave bands fra New York, som også leger med skiftende tempoer. De har ikke udgivet flere singler siden deres debut, men har spillet på diverse koncertsteder i London. De er ikke en stor spiller endnu, så de optræder typisk sammen med andre bands, der også er i gang med at slå igennem på den hårde sten, der er den londonske musikscene. Deres musik er eksperimenterende, vild og brutal. De gør sig fantastiske live, og de fire energiske, vilde, unge mænd er helt sikkert nogen, vi kommer til at høre mere om i fremtiden. Hvis man synes, Squid og Black Country, New Roads legende univers er interessant, skal man give Butch Kassidy et lyt. Se musikvideon til “Heat” lige her.

Opus Kink

Punk er i evig udvikling, hvilket Opus Kink har forstået. De har en saxofonist og trompetist med i bandet, som begge får den helt rette mængde af spilletid i deres numre. De er ikke blot et smart gimmick, men er en integreret del af musikken. Deres lydunivers har hurtige guitar riffs og hårde trommer, som det hører postpunken til. De har samtidig en forsanger, der synger fantastiske historier gennem hans vokal, der udforsker alle dele af stemmelejet. Bandet blander jazz og postpunk i en perfekt cocktail, der kun kan nydes højt og på gode højtaler. Når trompeten og saxofonen blandes med postpunken på de skrå brædder, sættes der en ild i lytteren. De er derfor et band, man skal forsøge at fange, hvis de rammer Danmark. Hvis man er fan af københavnske Leizure, vil man også elske Opus Kink. Se live videoen ved B-Drop Worldwide her.

English Teacher 

Der mangler kvinder i musikbranchen – især på postpunkscenen. Det er derfor inspirerende at se et band som English Teacher. Bandet har den fantastiske Lily Fontaine bag mikrofonen, som viser i bedste Riot Girl stil, at punk ikke kun er for mænd. Hun synger med en stærk energi og beslutsomhed, imens hendes fingre flyver rundt på synthen og guitaren. Du kender hende måske fra bandet Eades, som er mere ovre i indierock genren. English Teacher er et band, som leger med lydene og er ikke bange for at udfordre sig selv med spoken-word lignende vokaler, der sender associationer til Sinead O Brien. Deres sange er politiske med emner som religion, racisme og samfundet. Hvis man dog kigger lidt tilbage i deres diskografi, var deres musik førhen en blanding af dreampop og rock. Det har de kastet bag sig og fokuserer nu på, at lytterne skal rystes og igangsættes ligesom et fyrværkeri. Hvis man holder af bands som Goat Girl og Sinead O Brien, skal man give English Teacher et lyt! 

Se musikvideo her.

Hallan 

Bands som Fontains DC og The Lounge Society har fundet formlen til gode postpunksange. Formlen har bandet Hallan luret, og de følger den til punkt og prikke. Deres musik er mere klassisk postpunk end de forrige bands, som har været nævnt i denne liste. Det er musik, som rammer allernederst i maveregionen. Deres tekster handler om det engelske samfund og er fyldt med ironi og drillerier, hvilket passer til postpunkens egen forståelse. De bliver spået en stor fremtid af flere engelske anmeldere og bandet har allerede varmet op til de større bands Sports Team og Porridge Radio. Deres sange er catchy, melodiske og energifulde. De er et band, som er lettere at tilgå end for eksempel Black Midi og Squid, og de kan derfor forene den klassiske rockfan og indiepopelskeren.Hvis man elsker at moshpitte til bands som Lounge Society, Fontaines DC og Shame, så skal man skrue op for Hallan. Hallans musikvideo tager seeren hen til udkanten af de engelske byer, og lader dem smage de ungdommelige frusterationer, som der hører til – se den her. 

Beige Banquet

Med en bassist der giver associationer til alle portrætter af tyskere i danske film i 00’erne, er Beige Banquet noget for dem selv. Når de spiller live, bliver tilskuerne nærmest bange for, at bandet vil springe ud og tage dem med i vildskabens mørke. De fire musikere udfylder hele scenen, når de spiller og forstår ramme alt, der er godt i postpunken. Bandet har allerede udgivet et album og været headline på forskellige arrangementer. De er derfor i gang med at sætte deres præg på den engelske postpunkscene. Deres musik har et drive, som sætter lytteren i konstant bevægelse. Deres guitarister spiller godt op imod hinanden, imens de bliver understøttet af en trommeslager, der ved, hvordan et trommesæt skal spilles. Hvis du kan lide at køre hurtigt i bilen til Folly Group og Blanketman. Deres musikvideoer er lige så mærkelige og udfordrende, som deres musik er god – se bare her.