Debutsinglen fra Drengestreger er en vaskeægte popbasker

Foto: Jannick Børlum (Pressebillede)

Den nyudklækkede kvintet Drengestreger er klar med deres debutsingle “Guld Værd”, der med sin sprælske melodi kickstarter deres karriere på den danske musikscene.

I fredags udkom Drengestregers debutsingle gennem Sony Music, som giver første smagsprøve på, hvad den nye pop-rockede gruppe har at byde på. Singlen hedder “Guld Værd” og er opbygget af et fremdrivende beat, hvor 80’er-inspirerede synthflader og svævende guitartoner får lov at fylde lydbilledet. Drengestreger har tilsammen fundet opskriften på en vaskeægte pop/rock-basker, og selvom “Guld Værd” er gruppens debut, er det den fjerde sang, gruppen har skrevet sammen.

Rune, som er trommeslager i Drengestreger, fortæller om nummeret:

– Sangen husker os på, hvor universelt det er både at elske og miste. Det er noget, vi alle sammen har oplevet.

Nummeret er håbefuldt og har en tro på, at alting nok skal gå, selvom vi både får og mister relationer igennem livet, som er guld værd.

Du kan lytte til debuten fra Drengestreger her.

Kira Buur
kirapost@bandsoftomorrow.com