01 nov BENEE’s “Doesn’t Matter” er hendes mest personlige single til dato
Foto: Lula Cucchiara (Pressebillede)
Newzealandske BENEE vender tilbage med ny musik. “Doesn’t Matter” er hendes mest personlige single til dato.
Alt-pop kunstneren BENEE slog igennem med singlen “Supalonely” i 2020, som gik viralt og blev et internationalt hit. Bag soloprojektet står den blot 21-årige Stella Bennett, der med sin drømmende vokal reflekterer over dybsindige og hjertefølte emner. Hendes numre bevæger sig ind i et tilbagelænet, bedroom-poppet univers med lækre beats og fængende melodier.
Med sin nye single sætter den unge kunstner sin egen skrøbelighed forrest, når hun ærligt fortæller om sine oplevelser med angst og mentalt helbred. Om den nye single “Doesn’t Matter” fortæller BENEE:
– Det føles som virkelig lang tid siden, at jeg har udgivet musik. Det her år har været meget svært for mig og mange andre mennesker, og jeg har haft tidspunkter, hvor jeg virkelig har været på mit laveste. Jeg skrev “Doesn’t Matter” i en af de her perioder, hvor jeg følte mig virkelig overvældet, ængstelig og fastspændt. Jeg blev diagnostiseret med OCD, hvilket faktisk fik mig til at forstå mig selv bedre. Den her sang overvejer, hvordan det ville være at føle sig fuldstændig bekymringsløs og hvor meget lettere, livet ville være. Det kan være svært for folk, som ikke lider af angst eller depression at forstå, hvordan det føles for os.
Lyt til “Dosen’t Matter” på Spotify lige her.