05 nov Amea markerer sig som glamoriøs popartist på ny single “Go Find Less”
Foto: Sebastian Vistisen Toft (Pressebillede)
Med store forhåbninger og drømme om at markere sig på den danske popscene som en vaskeægte popdiva løfter Amea sløret for hendes anden single “Go Find Less”.
Den upcoming artist Amea, der har det borgerlige navn Emma Amalie Jensen, er ude med et selvtillidsvækkende breakup-nummer i form af hendes anden single nogensinde “Go Find Less”. Nummeret er både fantastisk flabet og fuld af selvkærlighed med en tekst, som handler om ikke at måtte fylde for meget i en relation. Den lækre popmelodi assisteres af hiphop-inspirerede elementer med et legesygt beat og kantede guitarriffs. Amea har en edgy poplyd, der trækker tråde til den sene 90’er-R&B, som også skinner igennem på hendes nye single.
Om “Go Find Less” fortæller den spirerende popartist:
– Nummeret blev skrevet i kølvandet på et stort skænderi, som jeg natten forinden havde haft med min daværende kæreste omkring vores meget forskellige drømme og ambitioner. Jeg fik den her feeling af, at jeg fyldte for meget, og at der bare ikke var den samme plads til mig i forholdet, som da vi var nyforelskede. Jeg følte, at jeg skulle lægge låg på mig selv for at beholde min kæreste. Den følelse var startskuddet til “Go Find Less”, som jeg håber, kan inspirere andre unge mennesker til at følge sine drømme og elske sig selv for alt, hvad man er og har at byde på.
Lyt til singlen “Go Find Less” på Spotify her.