fbpx

Albert – Albert

Foto: Anders Berg (Pressebillede)
Label: TABU Records
Udgivelsesdato: Fredag den 19. november 2021

Den 19. november udgav Magnus Albert Wanscher sit første soloalbum, selvbetitlet ‘Albert’, efter duoen Benal.  Før albummet har vi kun set Albert igennem remixes og singler, som senere ledte op til hans længe ventede album. Jeg var personligt med, da han holdte pladerelease på Culture Box dagen før, hvor det vrimlede med venner og feststemning, lidt ligesom på selve albummet.

Albert – Albert
4.5 / 5 Anmeldelse

Introen “Call Me For A Hit” er en tydelig start på albummets tema, der beskriver nogle af ungdommens problemer gennem en distorted stemme, som ringer og spørger efter et hit, hvilket fortælleren er pisse træt af. Denne “langt væk stemme” bliver overtaget af et kor af forskellige mixede stemmer, som spørger om lytteren er klar. En meget kort og vellykket intro. På den anden sang “Kids” viser Albert sin klasse med choppede beats, high- og low pitchet stemmer, der beskriver følelsen af at falde og falde, men stadig være frisk i det. Det er et lækkert house beat, som starter festen på albummet. Den næste sang “Dee Daa” har et jazz/blues tema over sig med skønne elektroniske noder. Igennem sangen kan man høre et samplet interview, hvor der bliver snakket om nysgerrigheden til at prøve nye ting af. I interviewet omhandler det gruppesex på en klub, men for lytteren kunne det i teorien være hvad som helst. Albert bruger generelt andres stemmer og lyde nøje til at beskrive sine oplevelser. Den fjerde sang “Monogamia” (oversat til et ægteskab mellem to ægtefæller) er et party nummer, som minder mig om en blanding af Robin S.’ “Show Me Love” og Major Lazer. Sangen indebærer spanske vokaler fra Tobias Rahim, som ikke er krediteret. Det gør dog ikke noget, da det er kunsten, der i stedet bliver fremhævet og jeg kan tydeligt huske folk gå amok til denne sang på Culture Box få timer før pladen blev udgivet. På denne sang får Albert igen sat gang i festen på albummet med sin hurtige mix og internationale lyd. Festen fortsætter på den første single fra pladen “U Good”. Igen et house beat med catchy omkvæd // I know your good // og med sætninger som // A toast to your vibes // skaber Albert et super dansevenligt nummer. Tempoet “ryger” helt ned på albummets sjette sang “Panama Red”. Oversat er Panama Red en ren kultivar af cannabis, som var kendt for sin styrke i 60’ og 70’erne. På sangen er der en udforskende vibe med langsom guitar, samples med tyk sydamerikansk accent og det hele bliver lidt interlude agtigt. Som en lille ryge pause inden næste sang. “Last Night”, som er næste sang, skruer tempoet helt op igen med en helt afdanket Kidd, der gennem hård bas og sit modersmål, skotsk, laver en historiefortælling om en hård bytur med shots, stoffer og scoringer. Her er endnu et feature fra den danske musikscene, som man denne gang ikke er i tvivl om. En meget monoton sang med slaskede “la la la” som giver en skør gennemgang af en international bytur. Hvis denne sang ikke var vild nok, kommer næste sang “Ear Fatique” med endnu mere energi. Kort sagt betyder titlen, at man har hørt smadder musik i for lang tid og nu har symptomer, der indebærer træthed og smerte i ørerne. Lidt ligesom tømmermænd efter “Last Night”. Tracket lever godt op til titlen, hvor du med gode højtalere ville blive blæst bagover. Et fedt nummer uden vokaler, hvor de elektroniske noder bare er skruet ekstra op sammen med en ond bas. 

Vi skruer tempoet yderligere op i min yndlingssang på albummet “The Come Up”. Det er det første gennemførte techno track med høj bpm (beats per minute), fede lange opbygninger og et skønt lydunivers. I universet stiger tempoet mere og mere, hvorefter den i de sidste sekunder af sangen skifter beat og lytteren er kommet “Up”. “The Come Up” er også kendt fra miljøet med hårde stoffer og giver igen et indblik i en muligvis vild ungdom for Albert. På sidste sang “Repetition” bringer Albert albummet ned i tempo med guitar og lækre storslåede stemme inde over. Igen giver sangen og titlen, lytteren lyst til at fortolke på hvorvidt man skal gennemgå albummets sanseindtryk igen. Det kan kort beskrives som en overvejelse efter en lang weekend, om det hele var det værd.

Alt i alt tager Albert lytteren med på en længere rejse gennem byens vilde ture, overvejelserne og energien bag det. Han går ikke helt kommercielt og pop på pladen, men viser sine stærke sider frem som producer og med vel udplukkede gæster lykkes det hele meget godt. På selve albumcoveret ses Albert blandt festgæster, som indikerer at han ikke nødvendigvis er i fokus, men det er selve festen og musikken dertil. Det er et vellykket album, men næste gang vil jeg gerne høre et helt techno album, det kunne være vildt spændende!

– Skrevet af Emil Gjedsig Høgh

Tags:
,
Redaktionen
redaktion@bandsoftomorrow.com