26 nov Ahead – Stay Ahead
Foto: Ahead & Tanajah // Kasper Krupsdahl (Pressebillede)
Label: Blikflak
Udgivelsesdato: fredag den 26. november 2021
Aheads debutalbum lyder som et kryds mellem Anderson .Paak og A Tribe Called Quest, men det bør nok høres live.
[rwp_box id=”0″]
Instrumentalkvartetten Ahead har nu løftet sløret for debutalbummet med den passende titel Stay Ahead, hvor de med finesse udfolder deres håndspillede hip hop. Det skal ikke være en hemmelighed, at vi på redaktionen, og især jeg selv personligt, har glædet os til denne udgivelse, og da bandet udgav forretter i form af singlerne “Paradise Lost” og “Stupid Love”, tog jeg mig selv i, da måltidet var slut, at søbe sovs op med en skive brød. Og man må ellers sige at aarhusianerne har formået at levere sovsen™ på deres traditionsbevidste hip hop-eskapade.
Stay Ahead er old school men stadig nyskabende og man oplever en høj bevidsthed om hip hoppens rødder i soul, jazz og funk, men i stedet for at sample gamle plader, er det altså instrumentalisterne i Ahead, der selv lægger det groove, som diverse dygtige rappere får lov til at boltre sig i. På denne måde føles albummet som en del af hip hop-subgenren cratedigger, men altså uden at der graves efter vinyler i støvede kasser. Og når man ikke bygger sine numre op omkring samples, bliver det lettere at skabe en glidende udvikling undervejs i numrene, og som resultat af dette føles albummet organisk og næsten åndende. Denne levende fornemmelse passer perfekt til genren, for hip hop startede oprindeligt som en praksis, der udelukkende fandt sted til fester, og her viser Ahead igen deres traditionsbevidsthed. Et rigtig godt eksempel er nummeret “Another Tail”, hvor de to rappere Spirited Sage og Blacc El lader mikrofonen gå på rundtur, mens de med god kemi og glimt i øjet laver referencer til, hvad bandet laver og hvad den anden sagde før. Hele nummeret føles som en freestyle til en open mic, bare løftet til et niveau, der er en studieindspilning værdigt.
Når man hører Stay Ahead, får man utroligt meget lyst til at tage til en koncert med den aarhusianske gruppe, mens man med kriller i maven sidder og gætter på, om de mon får alle gæsterapperne med. Men lige netop det, er faktisk også noget, der trækker albummet ned fra den femte stjerne, da jeg under hele lytteoplevelsen sad og håbede på at opleve den ekstra dimension, der kommer med en live-optræden. Der mangler altså lige den der ‘umf’-følelse, men samtidig må man altså sige, at albummet alligevel kan noget, for man ender også med at sidde og Google billetpriser for Ahead-koncerter bagefter.
Skal man opsummere Aheads musikalske verden, ville man kunne kalde det for et kryds mellem funken og neo-soulen fra Anderson .Paak, og jazz hop-lyden fra A Tribe Called Quest. Stay Ahead er en rigtig god repræsentation af denne lyd, men man får også fornemmelsen af, at det nok ville være endnu federe live.
