10 hurtige til… Little Dragon

Foto: PR

Forud for Little Dragons danske efterårskoncerter har vi stillet dem en række spørgsmål, så du kan lære den svenske elektrokvartet bedre at kende.

Den hypede svenske synthpop-gruppe Little Dragon spiller i denne uge hele to danske koncerter på henholdsvis VoxHall i Aarhus og DRs Studie 2 i København. Lige inden pandemiens begyndelse tilbage i foråret 2020 leverede de en højenergiske dansefest på det københavnske spillested Lille VEGA, hvilket fik vores begejstredere anmelder til at kvittere med fire ud af fem mulige stjerner i sin særdeles positive anmeldelse. Når de fire svenske elektropoppere vender tilbage til Danmark i denne uge, er der derfor rigtig god grund til at skrue forventningerne helt op. Vi har i den forbindelse stillet dem en række hurtige spørgsmål, så du kan lære dem lidt bedre at kende.

Vores musik er…

– Langsom, hurtig, abstrakt, ren, organisk, digital og hjemmelavet.

Vi begyndte at lave musik fordi…

– Vi godt kan lide musik og ikke kan forestille os at leve et liv uden.

Vi finder inspiration i…

– Hinanden, naturen og kunst. Og så booster vi inspirationen med god mad.

Den bedste koncert, vi har været til, var…

– Prince, fordi… det var Prince. Må hans sjæl flyve let på de musikalske skyer.

Det bedste sted, vi kunne forstille os at spille, er…

– Alle steder selvfølgelig… det er jo svært at værdisætte sådanne ting.

Hvis ikke vi spillede musik, ville vi sikkert…

– Spille musik alligevel, uden at folk ville bemærke det.

Når vi laver musik, er det vigtigste for os, at…

– At det rør os.

Når folk lytter til vores musik, skal de…

– Lukke øjnene, bruge et enkelt minut eller to på at trække vejret og være helt mindfull, for derefter at ryste kroppen, åbne øjnene og danse med.

Vores kommende koncert i DR Koncerthuset Studie 2 bliver…

– En fejring af nuet. Vi kan slet ikke vente.

Mads Vadsager
madsvadsager@bandsoftomorrow.com