17 okt Young Thug – Punk
Foto: Josiah Rundles (Pressebillede)
Label: 300 Entertainment/Young Stoner Life Records
Udgivelsesdato: Fredag den 15.oktober 2021
Den prisbelønnede og kulte rapper Young Thug tager lytteren med på en rutsjebanetur med opture i den følsomme og indadvendte ende samt nedture i et overforbrug af gæster og enkle ligegyldige sange.
[rwp_box id=”0″]
Natten til fredag den 15. oktober udgav den 30-årige Atlanta rapper Young Thug sit andet længe ventede studiealbum Punk. Selvom to studiealbums ikke lyder af meget, ses Young Thug (også kendt som. Jefferey, Sex eller Thugger) som en af de mest indflydelsesrige rapper op gennem 10’erne. Hans markante lyd og utallige anerkendte mixtapes, ep’s, fælles album og features har tilsammen sat et fast præg på kulturen. Albummet består af 20 sange, varer i en time og tre minutter og har et stjernespækket gæstehold med velkendte rappere som Future, J. Cole, Travis Scott og Drake, samt nye artister og to styks posthume features i form af Juice WRLD og Mac Miller. Barren er sat højt, men Young Thug har igennem sin karriere vist at hans uortodokse stil kan svinge fra country-rap til benhård trap musik og at vi, som lyttere, aldrig kan forudsige hans næste træk.
På den første sang “Die Slow” hører vi en følsom og ærlig Young Thug, som synger om familieproblemer og motivationen til at fortsætte. Det bliver en gennemgående lyd, som ses flere steder i albummet i form af Young Thugs solosange. Sange som “Contagious” og “Droppin Jewels” falder ind under det melodiske tema, hvor der igen bliver snakket følelser, men også flexet på fuld skrue. Selvom følelserne kommer uden på tøjet, hører vi stadig om hans dyre tøj og ser det luksuriøse praleri, som Young Thug er kendt for. Udover alle følelserne findes der et mindre antal af upbeat sange som “Rich Nigga Shit (ft. Juice WRLD)”, “Scoliosis (ft. Double 0)” og “Bubbly (ft. Drake og Travis Scott)”. Her er platformen for gadens nye hit, men det bliver lidt for halvhjertet og rutine orienteret når hiphoppens frontløbere Young Thug, Drake og Travis Scott ikke giver mere til sangen. Et andet forsøg på en popsang er “Livin It Up (ft. Post Malone og Asap Rocky)” som ender med at lyde som en forvirret Post Malone, der er faret vild på Young Thugs album. Mange af de andre features fungerer overordnet godt og især Gunna, T-Shyne, Double 0 og Bslime, fra Young Thugs eget pladeselskab YSL (Young Stoner Life), fortsætter deres fornuftige samarbejde siden pladeselskabets sidste fælles album Slime Language 2. Sangene med Gunna “Recognize Real” og “Insure My Wrist”, hvor det bare er de to Atlanta rappere, skinner på albummet og giver lytteren en bedre helhedsoplevelse og lyd.
Young Thug er ikke kendt for den røde tråd og dybdegående tekster, så det forventes heller ikke fra hans fans. Til gengæld har han en konstant finger på pulsen og kan producere skæve megahits. Alligevel har han op til albummets udgivelse udtalt til magasinet “The Fader”, at han ville være mere indadvendt og personlig på PUNK. Det lykkes i store omfang med sange som “Love You More (ft. Nate Ruess, Gunna og Jeff Bhasker)”, hvor den tidligere forsanger fra bandet “Fun” synger side om side med Young Thug. Et andet eksempel er sangen “Stressed (ft. J. Cole og T-Shyne)” hvor Young Thug starter ud med at bruge sin stemme, nærmest som et instrument, til at opbygge en J. Cole (som næsten aldrig fejler på en feature) der brager igennem og skaber en god energisk sang.
Albummets titel Punk kan forstås på flere måder, men hovedsageligt tror jeg, at Young Thug vil fortælle, at det er punk at være indadvendt, vise sine kampe og have en “fuck it” attitude. Det fungerer bedst på de sange hvor han er solo og dermed ikke prøver at skabe det næste store hit, men en oplevelse for lytteren. Business aspektet hører dog med til at udgive så stort et studiealbum. Her river Young Thug og pladeselskabet i flere tråde og scorer nogle gode og spændende samarbejder. Desværre er der også eksempler som Doja Cat, Post Malone og Asap Rocky som ikke pynter på tematikken og den lyd som ellers kommer ud af albummet. Det samme gælder de to sidste sange “Hate The Game” og “Day Before (feat. Mac Miller), som bliver intetsigende og ligegyldige desværre. Alt i alt et album over middel med en forfriskende og følsom Young Thug. Der er dog plads til forbedring og mere selektivt udvalg af sange plus gæster.
– Skrevet af Emil Høgh
