04 okt Ugens Upcoming – RUMLE

Foto: Emil Monty (Pressebillede)

RUMLE er en prisvindende sanger og sangskriver, der nu er gået solo med sin egen gren af beat-fokuseret popmusik. Den 1. oktober udgav han debutalbummet Cold in the Sun, og i den forbindelse har vi stillet ham 10 spørgsmål, så du kan lære ham lidt bedre at kende.

Sanger og sangskriver RUMLE har været en tur rundt om flere forskellige kunstgrene, men er nu fuldt fokuseret på sit musikalske soloprojekt. Frugterne af dette fokus falder i form af albummet Cold in the Sun, der blev udgivet i fredags den 1. oktober, hvor RUMLEs beat-fokuserede, elektroniske popunivers udfoldes. Den danske sanger gør også brug af sin baggrund indenfor teater i sine sceniske musikvideoer, der lægger vægt på en høj grad af fysikalitet. Musikken er drømmende og storladen, men der kompenseres med den ømme vokal, der bringer nærhed til sangene, der ellers har episke proportioner. Med sine store ambitioner og sit lige så store potentiale sætter vi i denne uge spotlight på RUMLE, og vi har stillet ham 10 spørgsmål, så du kan lære ham lidt bedre at kende.

1. Hvem er RUMLE?

Pop-poet fra København, der debuterer i eget navn med albummet Cold in the Sun. 

2. Hvordan vil du beskrive din lyd?

Elektronisk, længselsfuld pop. Et poetisk tekstunivers kombineret med lysten til et floor. 

3. Hvordan startede du?

Musikken kommer fra min far, der er teaterinstruktør og blandt andet har lavet operaer. Da jeg blev 10, købte han et trommesæt til mig. Mest fordi det var, hvad der manglede i bandet i det sommerferie-kollektiv, han har med nogle venner på en gård på Falster. Derudover var jeg i Københavns Drengekor, før stemmen gik i overgang, hvilket stadig er det største og mest professionelle, jeg har været med til – blandt andet på turné i Sydamerikas store koncertsale, da jeg var omkring 12. 

4. Kan du fortælle lidt om den proces, der foregår, når du skriver musik?

Den amerikanske filminstruktør Jim Jarmusch har et citat, hvor han siger, at der ikke eksisterer originalitet; dét, der er værd at stræbe efter, er at være AUTENTISK. Det er blevet en læresætning for mig. Han inviterer til at stjæle med arme og ben fra alt, der inspirerer. Min sang Alien er for eksempel dybt inspireret af Billie Eilish’ “when the party’s over”.
Jeg har opdaget, at der altid opstår mit eget udtryk, hvor meget jeg end trækker på inspirationskilderne. Hvis jeg låner fra sange, mennesker eller bøger, jeg oprigtigt er betaget af, så rører det automatisk ved noget i mig, der har noget at sige. Jeg anede ikke, at min single “A Place That Forgot to Think” handlede om gruppementalitet, før den pludselig stod der på hjemmesiden og viste, at jeg mente noget om det her. Vi var egentlig bare i gang med en griner over at sample lightere, plastflasker og nøgler, der ryger på gulvet. Og pludselig kom den tekst dér, blandt andet med nogle tanker fra forfatteren David Foster Wallace, som jeg havde læst flere år tidligere. 
Det afgørende er at være åben og intenst tilstedeværende, sådan at man opdager, når sangen begynder at slippe det, der var den første inspiration og taler sit eget sprog. 

5. Hvilke musikere har haft størst indflydelse på din lyd?

Francis and the Lights. Lyden af hjemmelavet og totalt velproduceret storladenhed på samme tid. Så er jeg én af dem, der er kommet lidt sent til Frank Ocean – men da jeg endelig fangede den, har det fuldstændig ændret måden, jeg tænker både sangskrivning og produktion på. 
Chance the Rapper – man behøver ikke lyde smuk i en mic, hvis bare man er AUTENTISK. Nick Caves forhold til egen persona og efterhånden gigantiske litterære univers har inspireret mig meget – men det er mere tematisk end sonisk. Finneas/Billie Eilish – kan man overhovedet producere popmusik lige nu uden at klø sig lidt i nakken over, hvad Finneas får ud af de helt samme stock-plugins i Logic, som vi andre har pillet med i årevis?  

6. Hvad er der på pladespilleren lige nu?

Det er en rimelig rodet smeltedigel. Vi har haft hovedet meget nede i egen plade op til udgivelse uden plads til så meget andet faktisk. Men jeg har lige haft lidt skovmandsskjorte-nostalgitrip med Bon Ivers første plade. Og så faldt min kæreste og jeg over og har skamlyttet til nummeret “Psykisk kan du vera sjøl” af norske Stein Torleif Bjella. Det analoge mørke dér passer mig lige nu, måske fordi efteråret er på vej, måske fordi det er i kontrast til den producerede lyd, vi selv lige har lavet. Frank Oceans “Nights” og flere af sangene fra Channel Orange ligger fast på playlisten. Francis and the Lights – bare hele kataloget på shuffle play. “Blur” af MØ. Så er jeg blevet far for nylig, så der kører en hel del Alberte. Dygtige musikere, der har taget børnemusik alvorligt og skrevet nogle eminente sange… Det er virkelig skønt.

7. Hvad er du i gang med lige nu? (på musikfronten)

Vi snakker video til nummeret Cold in the Sun. Ellers håber vi at skulle ud at spille sangene en masse lige om snart – stay tuned. Og så lader jeg faktisk instrumenterne ligge lidt og skriver udelukkende tekst. Planen er at indspille nogle nøgne vokallinjer, som Max (Winding, min producer) kan begynde at producere musik til. Simpelthen bare for at vende vores gængse metode lidt på hovedet.

8. Hvad er drømmen?

At spille vores musik for en masse interesserede mennesker. At have et stort nok publikum til at kunne udgive og spille koncerter når vi vil og har noget at sige. Helt enkelt.

9. Hvis du kun måtte vælge én af dine sange, folk skulle lytte til, hvilken var det så?

Svært spørgsmål. Det er jo et album for a reason … Hvad med at lytte til Cold in the Sun og så glide over i Let’s Fall Down, som faktisk er en outro til dén… Og så tage albummet forfra?

10. Hvis din musik var en drink, hvilken ville den så være?

Jeg går ind for diversitet, drik lige hvad du vil.