Ugens Uimodståelige // Uge 41

Foto: O/RIOH // Sofi Hellberg Olsson (Pressebillede)

UGENS UIMODSTÅELIGE er listen, der sætter gang i din weekend og giver dig det ugentlige overblik over de største hits og de mest iørefaldende sange – fra de helt store stjerner til spirende kunstnere. Vi har tilføjet 25 nye sange. Læs om vores tre favoritter og dyk ned i resten af ugens godter herunder.

AURORA – “Giving In To The Love”

Den norske synthpopper AURORA har netop delt singlen “Giving In To The Love” som en smagsprøve på sit tredje album The Gods We Can Touch, der lander i sin fulde længde den 21. januar 2022. Hele det kommende album kredser om, hvordan religion både kan føre til kærlighed og varme, men også kan resultere i krig og ødelæggelse. AURORA dykker specifikt ned i oldtidens guder, der historisk set ikke er beskrevet som værende perfekte, men derimod besidder menneskelige uperfektheder og således er inden for menneskets rækkevidde. Hendes nye elektropoppede single “Giving In To The Love” tager udgangspunkt i den græske gud Prometheus og handler om, hvordan alle mennesker har er i besiddelse af en indre tændt ild, der ulmer inde bag dyrkelsen af den overfladiske skønhed.

MALU – “Crocodile Tears”

Danske MALU laver soulet R&B-pop med et let jazzet islæt, der emmer af både moderne poptendenser og en musikalsk nostalgidyrkelse. På singlen “Crocodile Tears” gør MALU op med forventningerne til, hvordan en kvinde skal være og ikke skal være, hvilket specifikt kommer til udtryk gennem en skarp kritik af idéen om, at man er hysterisk eller overdramatisk, hvis man er sensitiv og har følelserne ude på tøjet. Vi har tidligere haft MALU som Ugens Upcoming, og vi er virkelig spændte på at følge hendes rejse mod popstjernehimmelen. “Crocodile Tears” er et ideelt soundtrack til din fredag aften, og vi har derfor givet den en solid plads på listen over ugens mest uimodståelige singleudgivelser.

O/RIOH – “Competition-Abundance”

Den eklektiske og grænsesøgende danske artist O/RIOH med det borgerlige navn Rikke Østergaard er snart klar med sit album COMPLEX, og i dag teaser hun med den hårdtslående single “Competition-Abundance”, der følger op på det seneste udspil “Money Pt. 1”. O/RIOH laver kompromisløse genrekrydsninger, der blander uhyggelige trap-beats med autotunede vokaler og skarptskårne punchlines, og som på intet tidspunkt er hverken forudsigeligt eller kedeligt. På “Competition-Abundance” pointerer Østergaard absurditeten ved menneskets materialistiske overforbrug gennem finurlige og skæve tekster, der emmer af både attitude og kunstnerisk selvsikkerhed.

Ellers tilføjet:
Albert – “Last Night”
Astrid Cordes – “Male Lead”
Band of Horses – “Crutch”
brenn. – “Jeg gir opp”
Bubble Tea and Cigarettes – “Liz”
Gejst – “De Forbudte Trin”
Glitchi – “Like 5”
JEURU – “Cut A Rug”
Jung – “Begår Tyveri”
Karl Meyer – “Crashing Cars”
Langva – “In My Eyes”
Lea Kampmann – “In Circles”
Loviet – “Picture”
Mr Twin Sister – “Ballarino”
Nøx x Josie Amadonna – “Rygtet siger”
Ravi Kuma – “I Think I Would Look Better Without You”
Remi Wolf – “Street You Live On”
Resa Saffa Park – “Dandelions”
Snail Mail – “Ben Franklin”
Soél – “I Fall in Love Too Easily”
Sunflower Bean – “Baby Don’t Cry”
trentemøller – “All Too Soon”

Mads Vadsager
madsvadsager@bandsoftomorrow.com