01 okt Ugens Uimodståelige // Uge 39
Foto: Saveus // Flemming Bo Jensen (Pressebillede)
UGENS UIMODSTÅELIGE er listen, der sætter gang i din weekend og giver dig det ugentlige overblik over de største hits og de mest iørefaldende sange – fra de helt store stjerner til spirende kunstnere. Vi har tilføjet 25 nye sange. Læs om vores tre favoritter og dyk ned i resten af ugens godter herunder.
GENTS – ”gimme”
Københavnerduoen GENTS udforsker nye sider af deres i forvejen eksperimenterende lyd på den nye single “gimme”. Duoen, som består af Niels Fejrskov Juhl og Theis Vesterløkke, har siden 2015 opnået international succes med udsolgte shows og anmelderrose albumudgivelser. “gimme” er andet singleudspil fra GENTS efter en udgivelsespause på 2 år og er forløber til deres kommende album souvenir. Musikken byder på et grænsesøgende lydunivers, hvor synthesizere møder storladne korarrangementer og inspirationen rækker fra George Michaels 90’er hits til moderne hyperpop og EDM. GENTS har selv fundet på genren cyper croon til at beskrive det energiske track “gimme”, hvor de søger mod intergalaktiske højder.
Danser Med Piger – ”Lad Mig Være”
Den 80’er inspirerede pop-kvintet Danser Med Piger er et spritnyt act på den danske musikscene, som netop har smidt deres dansable debutsingle “Lad Mig Være” på gaden. Til trods for at det er første single, som gruppen har udgivet, har Danser Med Piger for nylig været koncertaktuelle på SPOT Festival, og de kan sågar også se frem til at opvarme for Cheff Records koncerter i K.B.Hallen og i Århus kongrescenter. Med debutsinglen vil gruppen invitere deres lyttere til at danse, og sangtitlens budskab står altså for det komplet modsatte, end vi først kan antage. Den handler nemlig om at springe ud i kærligheden, gribe chancen og droppe tvivlen. “Lad Mig Være” er et energiladet disco- og 80’er pop-inspireret nummer, som svøbes ind i en ungdommelig og moderne fortolkning af kunstnere som Earth, Wind & Fire og Michael Jackson.
Saveus – ”Bloodmoney”
Bag den populære kunstner Saveus står musiker og sangskriver Martin Hedegaard, der de seneste par år har været fremadstormende i det danske musikliv. “Bloodmoney” er det intense singleudspil, der også bærer titlen for hans kommende album, og som er udtryk for den frygt og håbefuldhed, som Martin Hedegaard ser i mennesket. Den nye single fra Saveus er dyster og opbyggende med et næsten faretruende kor i baggrunden af Hedegaards insisterende vokal. “Bloodmoney” er symbol på en mistillid til sin omverden og handler om at finde sin egen rolle i midten af det hele. Det gør Saveus ved at smide denne stærke single ud til sit publikum og give os en sang, der skaber eftertanke.
Ellers tilføjet:
Ahead feat. Particle Man – ”Paradise Lost”
Alexander Grandjean feat. ALEA – ”Dark Days”
Arca – ”Incendio”
Carl Knast – ”20XX”
DØSSI – ”time will heal her”
EYJAA – ”The Wrecking Crew”
Glowie – ”A.D.H.D.”
Jodebode – ”BANJO”
JULIET – ”Slow Down”
JÆRV – ”Fodspor Ingen Ejer”
lil cat – ”camper”
Marianna Winter – ”Voodoo”
Max Ulver – ”Hold On To Me”
Molly Sandén – ”Vi ska aldrig gå hem”
Movits! – ”Plåster”
NAYAH – ”Platonic”
Neon Ion – ”Gold Covered Bliss”
rosegold – ”Still Rains In California”
RUMLE – ”Breaking the Light”
Total Hip Replacement – ”The King”
Wraae – ”Minde, En Drøm”
Years & Years – ”Crave”