01 okt REPORTAGE: Dem så vi på by:Larm Festival 2021 (Dag 1)

Foto: JÁNA // Freja Schaloffsky

Den store norske branchefestival by:Larm kunne omsider slå dørene op for dette års restriktionsfrie festival. Vi ankom torsdag morgen til en regnfuld storby med høje forventninger til Oslo-festivalens spændende og ambitiøse musikprogram, der på førstedagen var spækket med både danske og internationale acts.

Selvom regnfulde Oslo ikke viste sig fra sin mest solrige side under førstedagen på dette års by:Larm, ankom vi til festivalen med højt humør og en masse krydser i vores festivalprogram. Vi startede ud i et velbesøgt Dansens Hus, hvor vi tog hul på konferenceprogrammet med talken “Låtskriverprat med Gabrielle og Sigrid”, der var arrangeret af den norske komponistforening NOPA. Samtalen blev styret af sangskriver og producer Anne Judith Stokke Wik, der interviewede de to succesfulde norske artister om sangskrivningsprocessen, og hvor der også blev mulighed for at stille spørgsmål fra publikum. Derefter tog vi til prisuddelingsshowet “Hyundai Nordic Music Prize 2021”, hvor prisen for årets bedste nordiske album blev uddelt til dansk/skotske Clarissa Connelly – i øvrigt den første danske artist, der har modtaget den prestigefyldte award. Efter prisuddelingen skød vi musikprogrammet i gang med en række koncerter, der bøde på alt fra svensk tilbagelænet R&B til solid dansk poprock.

JÁNA

Svenske JÁNA var den første vi fik lov at opleve fra musikprogrammet. Klokken .19.30 gik hende og hendes band på scenen på Vulkan Arena med en stilet tilbagelænet stil, der var interessant. JÁNA lød fra første tone enormt godt, og hendes vokal var blød og mild, som passede perfekt til hendes groovy R&B lyd. Hun var virkelig cool på en scene, og hendes velspillende band klædte hende godt. Man kunne dog godt blive en smule døsig af deres til tider en smule for laid back stil – man kunne eksempelvis godt have savnet, at hun under et nummer eller to ikke stod med sin guitar, eller at der skete noget lidt uventet. Hendes lækre woozy lyd minder utroligt meget om det fantastiske band Hiatus Kaiyote, som hun også fortalte at hun var rigtig glad for, og deres lyd kunne man klart se i JÁNAs musikalske udtryk. Og derfor fik vi også fornøjelsen af at høre hende spille nummeret “Nakamarra” fra Hiatus Kaiyote, hvilket virkelig lød dejligt og passede perfekt i deres set. JÁNA har en stor vokal og en lyd, der har kæmpe potentiale. Hun mangler bare lige det sidste skub til virkelig at tryllebinde publikum og komme lidt over scenekanten.

Mekdes

Efter JÁNAs tilbagelænede R&B-koncert tog vi hen mod scenen BLÅ, hvor danske Mekdes havde samlet et rimelig stort crowd, der stod klar til at lade sig forføre af hendes hårdslående beats og henrivende vokal. Det var ganske tydeligt, at den kun 21-årige artist har en spændende international kometkarriere foran sig, hvilket koncerten på by:Larm var et symbolsk startskud på. Mekdes leverede en højenergiske performance med attitude, selvsikkerhed og nogle ret stærke sange på sætlisten, samtidig med at hun mellem sangene viste både karisma, taknemmelighed og ydmyghed. En kombination af popstjerne-karakter og jordnær menneskelighed, der indikerede, at Mekdes har potentialet til at nå langt på den internationale popscene, hvis kortene falder rigtigt. Hendes by:Larm-koncert var i hvert fald særdeles overbevisende, selvom lydniveauerne enkelte steder forvirrede koncertoplevelsen en smule.

Jonathan Floyd

Norske Jonathan Floyd har vi længe haft et øje på. Hans dansable numre har virkelig sat sig fast på den norske popscene, og det kunne tydeligt ses, da vi ankom til en fyldt Sentrum Scene. På scenen var den unge artist og hans to medkompangioner på den store scene. Desværre var det med en manglende tilstedeværelse, at vi havde vores debut med Floyd. De 80’er inspirerede numre som han havde taget med sig havde stor potentiale på et dansegulv – vel og mærke med Floyd kommende ud fra højtalerne og ikke live. På scenen havde Floyd travlt med at danse sejlende rundt og charmere sig foran de mange kameraer i stedet for at være nærværende og tilstede på en scene. Han havde svært ved at synge ordentlig med på sine sange, og det var mere de tunge beats og den velbrugte autotune, som blev hans ”redning”. Det var en skam at det faldt sådan på jorden, men med sådan en ”couldn’t care less’ attitude var det svært at se bort fra hans manglende tilstedeværelse. Jonathan Floyd var en tung og sejlende oplevelse, der desværre ikke rigtig gav os noget.

DOPHA

Den danske popdronning DOPHA var torsdag aften placeret på den lidt for café-agtige scene Pokalen, hvilket virkede som nogle ret uheldige og fejlplacerede rammer til en så fremadstormende popartist som hende. Med sange fra det fremragende debutalbum The Game på sætlisten og en masse velfortjent radio-airplay på både P3, P4 og P6 BEAT i bagagen viste hun dog hurtigt, at hun har evnen til at levere fænomenale popkoncerter i alle rammer. DOPHA har nemlig rigtig mange styrker som artist, hvilket både kom til udtryk i form af hendes overlegne vokalpræstationer, men også i de originale arrangementer, der virkelig kom til sin ret i et liveformat. Hendes musikalske æstetik taler ind i den aktuelle pop/rock-trend, men hun er ikke bare 50% popstjerne og 50% rockstjerne. DOPHA er 100% popstjerne og 100% rockstjerne på samme tid, hvilket blev tydeligt, da hun med en overbevisende selvsikkerhed kom ud over scenekanten i bogstaveligste forstand, mens hun gik rundt blandt publikum og performede sine solide popsange med et intenst nærvær. Der er ingen tvivl om, at DOPHAs nationale succes er på vej til at flyde over bægeret, og at hun har potentialet til at indtage en plads på den globale popscene.

Springer

Danske Springer, som netop er blevet signet på indieselsskabet W.A.S Entertainment, havde også fundet sin vej til dette års koncertprogram. Springer har vi førhen haft på scenen til vores Uimodståelige koncerter i Byhaven og fuldt nøje med i hans musikalske rejse. Hans musik er et legende og finurligt spænd mellem pop, hiphop og rock, og man bliver i den grad overrasket gennem en Springer-koncert. Trods de få fremmødte formåede frontmand Jakob Emil Lamdahl virkelig at sparke gang i den med sin charmerende og dansende rockattitude. Vi har før oplevet Springer på en scene, og vokalpræstationen på by:Larm var helt klart det bedste, vi har set fra den danske artist. Med sig på scenen havde han sin karismatiske guitarist med, som ligner en, der er taget direkte ud af 80’er bandet Mötley Crüe, og hans trommeslager, der modsat de to andre herrer, var mere neddæmpet i sit udtryk, men sammen afspejlede de tre ret godt det univers, som Springer springer rundt i – eksperimenterende, sjovt, men også en smule forvirrende. Det var helt klart en bedre optræden, end hvad vi før har set, og det er godt gået for den springende artist, at have hele to koncertaftener på dette års by:Larm Festival.