Ravi Kuma går ned i tempo på ny single

Foto: PR (Pressebillede)

Danske Ravi Kuma er ude med ny dynamisk single, hvor der dog skrues en anelse ned for tempoet.

Tilbage i 2018 vandt Ravi Kuma KarriereKanonen, hvor duoens talent for at bringe tabubelagte emner op i en hårdtslående rap absolut ikke gik ubemærket hen. Nu er den energiske duo klar med en ny single, men den her gang tager de os med på en musikalsk rejse i et noget lavere tempo, end vi er vant til.

Bag Ravi Kuma står producer Aske Knudsen og sanger Sharon Kumaraswamy, og på deres nye single “I Think I Would Look Better Without You” får vi for alvor Kamaraswamys R&B-inspirerede sangkundskaber at høre. Nummeret handler om at være bedre foruden den partner, man har. Sharon Kumaraswamy uddyber:

– Når forholdet fortsætter, fordi snakken er uoverskuelig. De samme byture ender med de samme tømmermænd, og man venter bare på en større grund til at ende det. Vi er nødt til at pakke tingene ind, og konfliktskyheden bliver et limbo, som er svær at komme ud af. Den brutale sandhed får én til at lyde som en kæmpe nar, men sandheden er “I think I would look better without you”.

Lyt til “I Think I Would Look Better Without You” på Spotify her.

Tags:
Kira Buur
kirapost@bandsoftomorrow.com