18 okt Er Resa Saffa Park Skandinaviens svar på Lana Del Rey? Lyt til “Dandelions” og døm selv!
Foto: Kristian Engelsen (Pressebillede)
Siden sin debut har Resa Saffa Park forsøgt at genfinde sin lyd, og hun er nu ude med singlen “Dandelions”, som læner sig op ad et Lana Del Rey-inspireret udtryk.
Norske Resa Saffa Park er måske bedst kendt som sin rolle i den internationalt populære tv-serie SKAM og er da også aktuel i Netflix-serien Ragnarok, men den unge skuespillerinde er altså samtidig så småt ved at skabe sig et navn i det musikalske vækstlag i Norden. Faktisk har hun allerede mange afspilninger på streamingtjenester og kunne med sin voksende succes gå efter at blive det næste store stjerneskud i Skandinavien.
“Dandelions” er en på samme tid storladen og underspillet popballade, som centrerer Resa Saffa Parks sjælfulde sangstemme i midten af det hele. På sine seneste singleudgivelser har hun endelig fundet sin egen lyd, hvor hun føler sig komfortabel og ærlig, hvilket har været vigtigt for den spirende sangerinde og musiker at finde frem til. Parks fortæller selv følgende:
– Jeg ønsker, at folk lytter til min musik og føler en form for ærlighed og får dem til at resonere med mig. Jeg synes, at musik skal være sådan, som det også er med kunst. Det skal reflektere sig i menneskelighed – altså sige de ting, som vi alle har til fælles, fordi vi er mennesker.
Jeg er mindre komfortabel med de upbeat, overfladiske sange, som jeg har skrevet. Selvom jeg elsker at skabe en god atmosfære, så kan det nogle gange føles en smule uautentisk, hvis du står foran et publikum.
Du kan lytte til “Dandelions” på Spotify lige her.