Danske Gustaf deler lo-fi popsingle

Foto: Gustaf Sidelmann Knudsen (Pressebillede)

Gustaf er en dansk, alt-pop artist, som netop har smidt sin tredje single “on n off” på gaden.

Den danske upcoming artist Gustaf og hans alternative poptoner er splinterny på den danske musikscene. Som autodidakt musiker er Gustaf selvlært, og det går altså rimelig ubemærket hen på hans nye single, som han selv har skrevet, sunget og været med til at producere. “on n off” er nemlig både velproduceret og et særdeles catchy popnummer, som viser det store potentiale, der ligger hos den spirende artist.

Singlens tekster er ikke spraglede, og det er der en grund til. Gustaf har nemlig forsøgt at skrive et relaterbart og tilbagelænet nummer, som udfolder sig i et lo-fi popunivers. I omkvædet kan vi ane en R&B-inspireret melodi, som stadig lægger sig op ad det langsomme beat og Gustafs ømtålige vokal. “on n off” handler i alt sin simplicitet om at være i et on-and-off forhold, som er svært at bryde helt ud af.

Lyt til den nye single fra Gustaf på Spotify lige her.

Tags:
Kira Buur
kirapost@bandsoftomorrow.com