fbpx

Flora Cash omfavner uvisheden på nyt album

Foto: Flora Cash (pressebillede)

Flora Cash udgiver nyt album med titlen our generation, der italesætter ungdommens oplevelser ved at leve i en verden, hvor der er mangel på kollektivt accepterede sandheder.

Alt-popduoen Flora Cash udgav i fredags albummet our generation, hvor det svensk-amerikanske partnerskab blander lige dele seriøsitet og ironi, og på denne måde afspejler en generation, der på mange måder føler sig fremmedgjort af en verden, hvor alt er op til debat. Albummet rummer både rolige guitarballader som på “holy ghost and hallelujah” og de mere poppede sange som det elektroniske “OVER”. I hele albummet er der en gennemgående hyper-poppet æstetik, som passende nok er en genre, der stormer frem blandt unge mennesker. Flora Cash fortæller om albummets tematik:

– Vi er muligvis den første generation, der mere eller mindre accepterer, at vi ikke aner hvad fanden, der sker. Tidligere generationer har i det mindste haft vished i nogle ting; uanset hvor malplaceret, den måtte være. Næsten alle i vores generation bærer på en følelse af iboende skepticisme og en villighed til at anerkende en mangel på vished.

Du kan høre our generation på Spotify her.

Tags:
Gustav Rasslan
gustavrasslan@bandsoftomorrow.com