fbpx

Indiegruppen Bear With Me er ude med første singleudspil fra kommende EP

Foto: Peer Jon Ørsted (Pressebillede)

Kvartetten Bear With Me har netop udgivet singlen “Seasons”, der præsenterer et mørkere univers, end vi før har hørt fra den danske indiegruppe.

Den aarhusianske gruppe Bear With Me har tidligere gjort sig bemærket med deres selvbetitlede debut-EP, som på mange måder bød på et indiepoppet og Tame Impala-inspireret lydunivers, hvor skæve beats og luftige synth-produktioner udfyldte lydfladerne.

Bear With Me’s nye single “Seasons” er første udspil fra gruppens kommende EP, og her tyder det altså på, lydsiden tager en væsentlig mere mørk drejning, end det var tilfældet på deres debut. Inspirationen læner sig mere opad en dyster Radiohead-inspireret og dronebaseret lyd, hvor intense melodier, insisterende elektriske guitarer og frontmanden Thorbjørn Kaas’ særegne stemme mødes i et komplekst musikalsk univers.

Lydsiden på “Seasons” forsøger at imitere sæsonskiftet mellem årstiderne gennem de lette melodier, som ifølge gruppen indeholder samme kompleksitet og intensitet, der opleves ved sæsonskift.

Du kan lytte til “Seasons” på Spotify lige her.

Kira Buur
kirapost@bandsoftomorrow.com