02 okt REPORTAGE: Dem så vi på by:Larm Festival 2021 (Dag 2)

Foto: PRSIMA // Freja Schaloffsky

Anden koncertdag på årets by:Larm Festival bød på alt fra dystopisk klubmusik til blød R&B. Vi har samlet et overblik over de mange spændende koncertoplevelser, der fik os til at glemme alt om Oslos kedelige efterårsvejr.

Den konstante regn over Norges hovedstad var bestemt ikke aftaget, da andendagen på by:Larm blev skudt i gang. Til gengæld var musikprogrammet spækket med så mange spændende acts, at vi kun bemærkede det, når vi skyndte os fra spillested til spillested for at opleve den enorme mængde at interessante artister. Ligesom på førstedagen tog vi først hul på konferenceprogrammet, hvilket blandt andet bød på den interessante talk “The State of: Live”. Konferencen var modereret af Lisa Blanning, der også selv arbejder som bookingagent, og som havde inviteret henholdsvis Lucy Atkinson (Earth Agency), Anita Wisløff (All Things Live) og Jon Dunn (Parallel Lines Promotions) til en samtale om udsigterne for den post-pandemiske livescene. Samtalen var af gode grunde primært pessimistisk, men der blev også præsenteret en række lyspunkter i form af glæden ved igen at kunne afholde koncerter med fuld kapacitet samt opblomstringen af nye spændende artister under pandemien. Efter konferencen skød vi dagens musikprogram i gang, der var proppet med så mange koncerter, vi gerne ville se, at vi virkelig måtte prioritere i vores ønsker.

Dragongirl

Den mystiske norske artist med base i intet ringere end Aarhus, dragongirl, var vores første koncert på andendagen i Norge. På spillestedet Ingenstedss sad vi parate til dragongirls eksperimenterende og vilde lydunivers. Hendes univers består af dystre elektroniske produktioner – ja nærmere et spænd mellem klubmusik, eksperimentalmusik og performancekunst. Fra sit backstagerum på spillestedets førstesal trådte hun ud i bare tær og gik gennem sit publikum iført en smuk lyserød pallietkjole og en uhyggelig kattemund tegnet over sin egen. Hun lignede en krydsning mellem filurkatten og Alice fra Alice i Eventyrland – eller en karakter fra samme, hvis Tim Burton lavede en gyserudgave af eventyret. Og ganske hurtigt blev man fascineret af hendes udtryk og univers, mens hun fra sin computer og midi-controler spillede de vilde produktioner bragede ud i rummet. Der var mange fremmødte på spillestedet, og ligesom os havde alle blikket stift mod scenen, dybt koncentreret omkring hende og de legende og vilde beats. Trods hendes minimalistiske setup, føltes hun hverken lille eller alene. Hun ejede den scene og havde publikums opmærksomhed fuldtud. Det var som at stå på en klub i Berlin og overvære en techno-lydinstallation. Der er ingen tvivl om, at dragongirl er utrolig dygtig og professionel, for selvom denne genre måske ikke rammer alle, så kunne man ikke tage hendes færdigheder og vilde produktioner fra hende. Som koncerten gik, blev hendes sæt mere og mere tungt, hvorefter hun midt i et nummer gik ned fra sin scene og dansede svævende blandt publikum til sin egen musik. Et virkelig sejt og modigt element, som gjorde hende endnu mere mystisk og spændende som artist. Op på scenen kom hun igen og spillede det sidste nummer. Vi blev tryllebundet af dragongirls tunge techunivers, og i dag er hun en af de nominerede til dette ’Årets Stjerneskudd”, og hvor kunne det være sejt, hvis hun løb med prisen dette år.

Priya Ragu

Den tamil-schweisiske artist Priya Ragu laver musik i blandingen af lækker R&B og hiphop drysset med elementer fra Kollywood, krishna mantras og det tamilske sprog. Hun er en artist med ben i næsen, og som vil bringe det sydindiske ind på musikscenen. Og netop den vision sparkede hendes show på John Dee i gang, da hun og hendes band startede ud med et nummer, hvor hun sang på (hvad vi formåede var) det tamilske sprog. Dette var en super sej start på koncerten, og der var power på fra start af. Vi blev selv forelsket i hende, da hun var at finde som featuring på Jungles seneste album Loving in Stereo, hvor hun synger med på nummeret ”Goodbye My Love” med hendes sprøde og lækre R&B vibes, der virkelig har sat sig fast hos os. Lige R&B-delen var dog ikke så meget i fokus til koncerten, der mere bar præg af de hiphoppede produktioner og hendes sydasiatiske rødder. Hun var vildt cool, og hendes vision om at blande et relativt traditionelt hiphop-univers med mere eksotiske elementer fungerede super fedt. Koncerten blev altså bare en smule rodet, og sangene havde ikke en glidende overgang mellem hinanden. Mange elementer var faktisk virkelig fede, og både attituden og bandet var helt i top – især hendes über seje kvindelige guitarist, men Ragus vokal harmonerede ikke altid med resten af musikken, og hun var helt klart stærkest på de mere stille numre, hvor hendes vokal kunne være helt i fokus. Priya Ragu er sej og charmerende på en scene, og vi vil i den grad følge nøje med i hendes karrierer og rejse, men koncerten på John Dee fredag aften blæste os desværre ikke omkuld.

mimi bay

mimi bay har på sine udgivelser virkelig imponeret med sit drømmende og tilbagelænede lofi-univers, der med lidt held kan beskrives som en svensk pendant til den danske soverelsespopper Mina Okabe. Da hun flankeret af en bassist og en trommeslager indtrådte spillestedet Ingenstedss fredag aften, kom hun dog desværre lidt uheldigt fra start grundet en del tekniske lydproblemer, hvilket blandt andet resulterede i nogle skæve niveauer mellem instrumenterne, en uklar vokal og en tydelig usikkerhed på scenen. Det var nemt at se potentialet i mimi bays lofi-ambitioner, men formidlingen af sangene nåede ikke helt ud over scenekanten, og bandet mistede hurtigt kontakten til det utålmodige publikum, der ganske uhøfligt brød ud i højlydt snak med hinanden. Det var således nogle virkelig hårde og ubarmhjertige omstændigheder, der på ingen måde gjorde det let for den ellers fremadstormende svenske bedroom pop-artist, men koncerten blev altså en ret kedelig affære, og vi blev derfor ikke helt overbevist af mimi bays live-setup.

Hôy la

Da norske Hôy la overtog Ingenstedss-scenen efter kun en halv times change over, blev det hurtigt tydeligt at mærke den hype, som den københavnerbaserede artist har fået opbygget inden for de sidste par år. Foran en tætpakket menneskemængde fortryllede hun selvsikkert det nysgerrige publikum med sin mørke og mystiske trip hop, der konstant svævede mellem det syntetiske og det organiske. Det maskinelle og kybernetiske landskab af dyb bas og kolde gennemskærende synthflader skabte en nærmest dystopisk elektro-trance med store armbevægelser, men det var alligevel nemt at mærke det karismatiske og varme menneske bag effekterne. Ingri Høyland, der står bag kunstnernavnet, ramte nemlig den perfekte balance mellem en indlevende teatralsk persona og en sympatisk frontperson, hvilket skabte et sonisk rum, som på paradoksal vis var både fremmedgørende og trygt. Det var med andre ord en virkelig rørende oplevelse, der sandsynligvis vil sidde i kroppen i noget tid.

PRISMA

Hvis der er et band her i Danmark, som er i raketfart i øjeblikket, så er det de to søskende i PRISMA. Punktum. Nærmest ud af det blå har de strøget til tops og er kommet på alles læber, ligesom de på SPOT gav en koncert, der blæste vores anmelder omkuld. Fredag aften var de at finde på John Dee-scenen i Oslo, og vi skulle selvfølgelig med. De to søskende startede koncerten ud med rendyrket rockenergi, der havde smæk på både guitar og trommer. Det var en fornøjelse at se de to søskende gå ind i musikken, og hvis der er noget, som karakteriserer deres musik, er det deres harmonerende og polyfoniske vokaler, som rammer én med det samme. De er super velkoordineret i deres roller på en scene, og gennem hele koncerten gik alt bare op i en højere enhed med deres ægte girlpower i højsædet. Under et nummer stod de to søskende over for hinanden med en tromme i mellem dem, som de synkront spillede på, mens de sang intenst. Et element, der virkelig fungerede godt på en scene og skabte en helt særlig intimitet. Trods deres rimelig nye hype og fortjente anerkendelse, virkede de som et rutineret rockband, som har turneret i mange år. De to unge frontkvinder, formåede virkelig at vise deres store potentiale, som vi er sikre på, kan tage dem utrolig langt. Til sidst fik vi fornøjelsen af deres seneste nummer ”Villians of The Night”, som man måske har hørt på blandt andet P6 BEAT, og som virkelig fik publikum til at give deres allersidste kræfter. PRISMA leverede endnu en gang en stor oplevelse og bevidste, at de er kommet for at blive.