fbpx

rosegold – PURE

Foto: Søren Wolff (Pressebillede)

Det nye album fra rosegold er et intimt indblik i brødreduoens opvækst og følelsesliv, der viser deres stjernepotentiale. Albummet er fyldt med guldkorn og gåsehuds-oplevelser, men mangler magien, der ville gøre det til en nyklassiker.

rosegold – PURE
4.5 / 5 Anmeldelse

Den amerikanske rap-scene føles som om, den er gået i stå og ikke engang to af de mest hypede albums i nyere tid fra genrens største stjerner kunne kickstarte den (her tales om Kanye Wests Donda og Drakes Certified Lover Boy). Det er derfor naturligt at vende blikket mod, hvad der sker i hip hop herhjemme, hvor vækstlaget lige nu bobler over med spirende rap-talenter. Et godt eksempel på dette er brødreduoen rosegold, der i et stykke tid efterhånden har stået på nippet til at opnå stjernestatus, men ikke helt har formået at overskride tærsklen, på trods af gæsteoptrædener fra kunstnere som Branco og Noah Carter. Nu udgiver de dansk-britiske brødre Joshua og Raiden så albummet ”PURE”, der er noget nær den perfekte kandidat til endelig at gøre rosegold til et ’need-to-know’-navn i det danske rap-game.

Albummets titel står for ’Please Use Real Emotion’, hvilket er fordi, de to brødre bruger albummet som en fortælling af deres opvækst, deres tro og deres følelser. Det synes at have virket, for albummets veksling mellem sentimentale sange og interludes i form af stemme-optagelser fra telefonen gør, at man føler, man virkelig lærer de to drenge at kende. Dette kommer især til udtryk på åbningsnummeret ’Mama Don’t Freak Out’, der er skrevet som et brev til rosegolds forældre. Teksten er virkelig rørende og den leveres med så meget følelse, at man ikke kan andet end at blive rørt (jeg sidder med gåsehud, mens jeg skriver dette), hvilket sætter tonen for albummet. Man er med det samme klar på, at man inviteres ind i noget dybt privat og følsomt.

Fra den følsomme hip hop-R&B bevæger vi os mere over mod den håbefulde gaderap både med den etablerede Branco på ”Sunshine”, men også på ”Million Bucks”, hvor den upcoming rapper FLAVA optræder, som med sine tidligere udgivelser har vist sig at være utroligt lovende. Vi mødes af en gradvis optrapning af tempoet til vi når et højdepunkt på afrobeat-nummeret ”Happy n Sad”, der stadig beholder resten af albummets sentimentalitet uden at gå på kompromis med sangens potentiale som club-banger. Herfra føres vi tilbage til den jordnære gaderap på ”Easy Money”, der gæstes af ingen ringere end rapkongen Sivas. Inden albummet afsluttes med et brag af det hårdtslående og fængende nummer ”SZN” (udtales som det engelske ’season’), når vi lige en tur forbi neo-soulen med tracket ”Sleepless Nights”, der føles lidt ’doven søndag’-agtigt som det slæber sig afsted.

Som man kan fornemme, er der en klar rød tråd igennem albummet. Der er en begyndelse, hvor scenen sættes på eminent vis, der er en midte, hvor man virkelig går i kødet på rappen, og der er en slutning, der føles naturlig, men også giver en lyst til at klikke på ’rewind’-knappen (til dem, der havde VHS-bånd som små). Gæsteoptrædenernes styrker bliver udnyttet fuldt ud, hvilket viser en kæmpe forståelse for sin egen, men også sine kollegers lyd, men også den tekniske kunnen til at implementere den i et større værk. Den eneste grund til, at denne anmeldelse ikke får fem stjerner, er fordi man lidt mangler at blive blæst fuldkommen omkuld undervejs, hvilket også er svært at opnå med blot 13 tracks, hvoraf tre af dem er mellemspil. Den positive side ved dette er, at jeg ikke kan vente med at se, hvad rosegold laver næste gang, og det er vel netop denne kvalitet, der kan hjælpe med at give dem den stjernestatus, de længe har gået målrettet efter.

Gustav Rasslan
gustavrasslan@bandsoftomorrow.com