29 sep When Saints Go Machine annoncerer ny tour
Foto: Daniel Hjort (Pressebillede)
When Saints Go Machine annoncerer i dag en ny turné i foråret 2022 og lokker samtidig med ny musik i fremtiden.
Siden bandets debut-EP i 2008 har When Saints Go Machine været fast inventar på den danske musikscene. På grund af en uendelig nysgerrighed og unik evne til at forny sig uden at miste deres lyd, har de formået at holde sig relevant i et evigt omskiftelig miljø med deres eksperimenterende elektroniske musik. Nu kan det prisbelønnede band så annoncere en forårsturné i 2022, hvor man kan opleve dem live uden at skænke pandemiens restriktioner en tanke. When Saints Go Machine har i samme omgang lovet, at musikken vil være noget, vi ikke har hørt før. Bandet udtaler:
– Vi havde en fantastisk tour under corona med restriktioner, men nu glæder vi os rigtig meget til, at vi igen kan spille koncerter for stående publikum på forårstouren. Vi arbejder lige nu på højtryk med nyt materiale og glæder os til at præsentere det for jer næste år.
Billetsalget åbner i morgen torsdag den 30. september klokken 10.00, men hvis ikke man kan vente til foråret, har vi samlet en liste med musikalske anbefalinger til fans af When Saints Go Machine.
Du kan se datoer og spillesteder nedenfor:
VOXHALL, Aarhus – 25. februar 2022
Studenterhuset, Aarhus – 26. februar 2022
Musikhuset Posten, Odense – 3. marts 2022
Store VEGA, København – 4. marts 2022
Gimle, Roskilde – 5. marts 2022