fbpx

Ugens Uimodståelige // Uge 35

Foto: mags // WMG (PR)

UGENS UIMODSTÅELIGE er listen, der sætter gang i din weekend og giver dig det ugentlige overblik over de største hits og de mest iørefaldende sange – fra de helt store stjerner til spirende kunstnere. Vi har tilføjet 25 nye sange. Læs om vores tre favoritter og dyk ned i resten af ugens godter herunder.

mags – “as long as we’re both breathing”

Københavnerpopperen mags er efterhåndet blevet et veletableret navn på den danske musikscene, og i dag er hun ude med sin anden single i år med titlen “as longs as we’re both breathing”. Singlen udgives sammen med annonceringen om en kommende EP, der skal følge op på det flotte debutalbum mags fra 2020. Sangen er skrevet som en hyldest til de relationer, der varer ved trods modgang og uvenskab og tager dermed udgangspunkt i, hvordan følelser som had og kærlighed ofte vikler sig ind i hinanden. En dualisme, som afspejles i den kontrastfulde dynamik mellem det nedtonede vers og det storladne omkvæd, der rammer som en kæmpe energieksplosion.

iB101 – “I Chose Happy”

Escho-signede iB101 (tidligere kendt som irrelevantbitch101) har en helt særlig evne til at balancere mellem tilbagelænet lofi-pop og og højenergisk hyperpop leveret med en charmerende internetbaseret æstetik. En blanding, der fungerer vidunderligt, passer perfekt med tidens tendenser og dermed har potentialet til at nå virkelig langt. Bag aliasset står dansk-malaysiske Martin Tangsgaard, der skriver finurlige tekster med en tør sarkasme og en flabet humoristisk undertone. Nummeret “I Chose Happy” er både spændende at lytte til, og så er det helt vildt catchy. Intet mindre end et perfekt soundtrack til din fredag!

Lord Siva – “Sig Det”

Som du måske ved, er Lord Siva offentliggjort som support til The Minds of 99s stadionkoncert i Parken næste lørdag, og udgivelsen af hans nye single “Sig Det” er dermed timet helt eminent. Er du en af de heldige, der nåede at få en billet til arrangementet, så har du nemlig præcis otte dage til at lære at synge med på Lord Sivas nye sang. Og det bliver ikke nogen stor opgave, for “Sig Det” er et fængende og singalong-venligt R&B-track lavet af en af de største hitmagere på dansk jord, der ganske forståeligt haft kæmpe succes på både streamingtjenesternes hitlister og radioernes sendeflader. Det varer nok ikke længe før, at det er Lord Siva, der headliner parken.

Ellers tilføjet:

Aaron Joseph Russo – “Fruit Sandwich”
Abekejser – “Blue print”
AICK – “Glide”
Beauty Queen – “Same Old Story”
brenn – “Jeg blir så dum”
Daniel Joy – “Gone Girl”
DJ Seinfeld & Teira – “The Right Place”
FVN, View & SallySongs – “Show Me”
Good Posture – “Changin'”
Jenny Wilson – “Ge Mig Nåt Starkt”
Marcus.wav, Thøger Dixgaard & Anthon Edwards – “Live Forever”
Nadia Mimi – “Nutella”
Nøx – “Mer vil ha mere”
Pasha – “Bad Trips”
Rigmor – “Det er lige meget”
RUMLE – “A PLACE THAT FORGOT TO THINK”
sir Was – “I Need A Minute”
Sitrekin – “Open Chest”
TigerSwan – “Crazy (Woman like that)”
Tredjeperson – “Under Vandet”
Two Year Vacation – “Majored In Broken Hearts”
Vera3 – “Dance with Me”

Mads Vadsager
madsvadsager@bandsoftomorrow.com