24 sep School of x – Dancing Through the Void
Foto: Jonas Bang (Pressebillede)
Label: TAMBOURHINOCEROS
Udgivelsesdato: Fredag den 24. september 2021
School of X breder sig succesfuldt ud i forskellige genrer, men der er for langt mellem guldkornene, og det tager desværre luften ud af oplevelsen.
[rwp_box id=”0″]
Den Nørrebro-baserede sangskriver, sanger og rutinerede multiinstrumentalist er efterhånden et velkendt navn i det danske indiemiljø, og med nogle fede og friske ideer forsøger School of X, med det borgerlige navn Rasmus Littauer, at udvide sin lyd på sit nye album Dancing Through the Void.
Albummet er en blanding af den artsy folk-lyd og den bløde, autentiske tenor, som efterhånden er så kendetegnene for School of X, tilsat poptwists, elementer hentet fra den moderne hiphop og trap-scene – og endda et enkelt track, der er decideret drum-n-bass.
Generelt på albummet lyder instrumenteringen smukt, produktionen er strålende, og der er nogle vaskeægte indie-bangers mellem de 11 tracks, albummet består af. Værd at nævne, er de tre af de forløbende singler, “Race for Caress, Away” – og især “Feel of it”, der med sit tørre, super groovy tromme-bas sammenspil, forvrængede guitar og sindssygt catchy omkvæd blander sig med noget af det allerbedste, vi indtil videre har hørt fra Littauer.
Men selvom albummets højder er fremragende, er der desværre langt mellem tinderne, og albummets bund kan føles aldeles tung og til tider endda kedelig.
Fire numre inde kører albummet i mudderet med “Heart Turned Gold”, der feature Kim Tee. Nummeret er en moderne sjæler, men det er en møj kedelig en af slagsen, hvor blandt andet Littauers vokal er autotunet helt ren og alt personlighed er drænet ud af den ellers karakteristiske sangstemme. Og trods trioliserede hihats, distortede tammer og en vrælende guitarsolo, er det desværre ikke nok til at efterlade noget nævneværdigt indtryk.
Der skal det drevne, underspillede – men groovy – “Race for Caress” til at starte motoren op igen, men vekslen mellem lidt for langsomme, halvkedelige fyldere og dansable indiepop-hits viser sig at være symptomatisk for resten af albummet, og det tager luften helt ud af helhedsoplevelsen.
Albummet peaker med “Feel of it”, efterfulgt af “1989”, der primært består af dronende strygere over et knastørt drum-n-bass track, der minder om noget, der prægede diskotekerne i 90’erne og som stensikkert kommer til at sætte ild til dansegulvet, når School of X tager på turné til efteråret.
Det er fedt, at School of X på Dancing Thorugh the Void eksperimenterer og afprøver elementer fra en vifte af forskellige genrer, og talentet for at skrive omkvæd, der får det til at boble i lytteren som en melodiøs, groovy havregrød, er bestemt til stede. Men der er for langt mellem guldkornene, de langsomme numre bliver lidt for langsomme, og det tager desværre luften ud af oplevelsen og sammenhængen ud af helhedsindtrykket. Albummet er dog bestemt værd at tjekke ud – især hvis man tidligere har nydt School of X’s musik, eller hvis man er interesseret i et stjerneeksempel på en kunstner, der ikke er bange for at sprede vingerne og prøve nyt.
