RUMLE kritiserer gruppementalitet gennem poetisk single

Foto: Alex Høgh Andersen (Pressebillede)

RUMLE er et nyopstået soloprojekt fra den elektroniske musikscene i København. I dag har han udgivet singlen “A PLACE THAT FORGOT TO THINK” som er sidste forsmag på hans kommende debutalbum.

RUMLE kan meget vel være Københavns nye pop-poet. Hans tekster er maleriske og stemningsfulde, og de kommer til live i kraft af solistens blide vokal. “A PLACE THAT FORGOT TO THINK” er RUMLEs tredje og sidste singleudspil, inden han løfter sløret for det kommende debutalbum. Singlen er et storladent, elektronisk popnummer, der på trods af sine fængende melodier har et skarpt budskab. RUMLE opstiller nemlig en kritik af gruppementalitet og tendensen til tankeløst at følge ledertyper i samfundet. Han siger selv følgende om sangskrivningen:

A Place That Forgot To Think er vel det tætteste, jeg kommer på en politisk sang. Jeg har altid været bange for gruppementalitet – mindlessly following leaders. Evnen til at zoome ud og se kritisk på, hvad man bliver fodret med, og ikke mindst til at se indad på sine egne holdninger og tilhørsforhold, er for mig at se noget af det vigtigste for et menneske at lære.

RUMLES debutalbum lander den 1. oktober, og indtil da kan du med fordel lytte til den nye single lige her.

Tags:
Kira Buur
kirapost@bandsoftomorrow.com