Rockgruppen Kant udgiver poppet single

Foto: Valdemar Kornholt (Pressebillede)

Det danske rockband KANT udgav den mere poppede single “Give It” med en kraftfuld musikvideo sidste fredag.

KANT debuterede sidste år med EP’en Butterflies – og nu er de ude med ny en single, der er sidste udspil fra gruppen, inden deres kommende EP udkommer dette efterår. På “Give It” udforsker gruppen de mindre flatterende følelser, der kommer til udtryk i form af egoisme, mindreværd og jalousi. Alligevel gemmer disse grimme følelser sig bag en catchy melodi, en luftig vokal og en groovy guitar, og det skaber altså lækker kontrast i singlens udtryk. Om singlen fortæller forsanger Nikolai Sørensen sådan her:

– Lige fra første jam har “Give It” været et popnummer, som det har føltes naturligt at udvikle. Teksten trækker på musikkens gode stemning, men samtidigt havde jeg lyst til, at udtrykke de følelser, som vi sjældent indrømmer, at vi har, og sjældent snakker om. Derfor er “Give It” en ærlig fortælling om det grimme væsen indeni os, som gør, at vi tager mere energi, end vi giver, at vi fokuserer på vores egen ulykke, når andre er lykkelige, og som er skyld i, at vi stræber eftermisundelse fra andre, når vi i virkeligheden bare vil elskes og bekræftes.

Du kan se musikvideoen til “Give It” lige her.

Tags:
Kira Buur
kirapost@bandsoftomorrow.com