18 sep PRISMA – SPOT Festival 2021
Foto: Karoline Mutinta Jørgensen
Venue: Ridehuset
Dato: Fredag den 17. september 2021
Det blev til en magtdemonstration i musikalsk samarbejde, da PRISMA bragede deres fornemme sceneshow af i Ridehuset på SPOT Festival
[rwp_box id=”0″]
En utrolig vigtig komponent til en koncert er, at man som publikum føler sig taget hånd om. Det kan udspille sig på flere måder, men da PRISMA gik på scenen indtraf følelsen, fordi de to frontkvinder var så tydeligt opsatte og velforberedte på at gøre koncerten til en oplevelse, der ville blive husket mange måneder i fremtiden. Med deres karakteristiske matchende pagehår, der i øvrigt var smukt koordineret i henholdsvis lyse og mørke nuancer, stillede de sig frem i hver deres power-pose, og bød publikum velkommen i deres musikalske univers.
Det var synergien mellem PRISMA, der gjorde aftenens koncert til noget helt specielt. De er så sammenspillede og velkoordinerede, at man skulle tro, at det halve kunne være nok. Når den ene går frem på scenen, giver den anden plads. Og når de står fremme sammen, giver de plads til hinanden. Derudover er det også bare altid en fornøjelse at se et hårdarbejdende band, der ser ud til at give alt hvad de har, for at bakke deres forsangere op.
Midtvejs i den korte koncert stillede de sig tilbage, hvor der var stillet to mikrofoner og en fælles tromme frem midt på scenen. Det er altid farligt at vende siden til publikum og for en stund slippe det nærvær, som de ellers så fint havde opbygget i det tågede lokale. Men her formåede PRISMA bare at skabe endnu et lag på koncerten. En form for unisont trommeshow, hvor hver eneste bevægelse var nøje koordineret, og hvor den intense øjenkontakt forsangerne i mellem ikke blev sluppet det mindste øjeblik.
Det er svært at sætte en finger på aftenens koncert, også vokale udtryk var elegant veldisponeret mellem flerstemmige og unisone effekter. Og så blev det hele leveret med en enorm selvsikkerhed, der er yderst usædvanlig for en relativt grøn duo som PRISMA.
Den tosomhed der opstår i PRISMA, når de står på scenen er fuldstændig unik. Deres evne til at lukke publikum ind, og lade dem blive en del af showet, så det hverken fremstår arrogant eller overfladisk er uovertruffen. Og så er det egentlig fuldkommen underordnet om det er fordi de er søskende – det virker.