Pauline – Spot Festival 2021

Foto: Rita Kuhlmann (Pressebillede)
Venue: Park Scenen
Dato: Torsdag den 16. september 2021

Pauline er en upcoming kunstner med ben i næsen, og det demonstrerede hun på Park Scenen torsdag aften på Spot Festival.

[rwp_box id=”0″]

Pauline er helt ny på den danske upcoming scene, men har allerede med sine kun to singler udgivet, fået stor opmærksomhed. Hendes debutsingle ”Ny og Næ” blev et kæmpe radiohit, og med den i bagagen har vi ventet spændt på hvad der ellers skulle komme fra den nye artist.

Pauline havde sit velspillende band med på scenen torsdag aften, hvor regnen stille faldt, men det holdt ikke det velfremmødte publikum tilbage. Pauline og hendes band fik virkelig sat gang i publikum, og med det ene catchy nummer efter det andet, var der ikke en tvivl om, at Pauline altså har et kæmpe potentiale. Dog var lyden det meste af tiden en kende for højt, og det ødelagde nogle gange fokusset fra den ellers dygtige frontkvinde. Debutsinglen ”Ny og Næ”, fik publikums fulde opmærksomhed, og her blev der danset og i den grad sunget med.

”Vindene hvisker” blev præsenteret og var endnu et stærkt nummer fra Paulines endnu ikke udgivet bagkatalog, og der er ingen tvivl om, at hun kan finde ud af at lave stærke tekster samt melodier, som jeg snildt kunne se alle hendes sange for mig, blive spillet flittigt i radioen.

Pauline har en stærk og energisk attitude på en scene, som var en fornøjelse at overvære – der er ingen tvivl om, at hun er født til at være på en scene, og med så ny en karriere, er det imponerende hvad hun allerede kan præstere. Hendes aftenkoncert var et perfekt tidspunkt at opleve Pauline på, men det var dog en lidt kortere fornøjelse, end hvad jeg havde håbet på.

Pauline gjorde det virkelig godt på Park scenen og med kun to udgivende singler er hendes musikalske rejse, en rejse jeg glæder mig til at følge. Jeg tror godt, at den kan føre et stort sted hen.

Liva Duus Thorlacius
Livaduus@bandsoftomorrow.com