Nicklas Sahl – SPOT Festival 2021

Foto: Petra Kleis (Pressebillede)
Venue: Store Sal, Musikhuset
Dato: Torsdag den 16. september 2021

Der var godt fyldt op i Store Sal inden Nicklas Sahl indtog scenen.

[rwp_box id=”0″]

Allerede fra første sang fik Nicklas Sahl publikum som kor og det var de færreste der blev siddende på de røde sæder. Den unge mand fra Hadsten diskede op med flere guitarsoli til publikummets hvinende fornøjelse.

Den letfordøjelige popmusik gik rent ind hos publikummet, og det var også tydeligt at se, at Nicklas Sahl var glad for publikums varme modtagelse. Med et sonisk udtryk, tydeligt inspireret af amerikanske popidoler med store stemmer, viste Sahl og band, at det format også fungerer indenfor Danmarks grænser.

På den nye single “Careful” fik Sahl selskab af den norske sangerinde han har lavet sangen med, nemlig Emelie Hollow. Da de første toner fra det store hit “New Eyes” flød ud gennem højtalerne meldte publikum sig igennem på banen og sang med. Dette var en glædelig overraskelse, at sådan en stor stjerne, havde tid til at komme forbi smilets by.

Salen blev badet i det blege lys fra publikummets telefoner under nummeret “Unsolvable”, der ligeledes var populær. På mange måder var koncerten et eksempel på at Nicklas Sahl har potentiale til at blive endnu mere populær blandt den brede befolkning, også internationalt.

Jakob Bjerrum Thisted
jakobthisted@bandsoftomorrow.com