17 sep Joyce – SPOT Festival 2021

Foto: PR (pressebillede)
Venue: Ridehuset
Dato: Torsdag den 16 september 2021

Et af årets nok mest hypede navne er det danske rockband Joyce. Heldigvis gik det talstærke publikum ikke skuffede hjem, efter støjrockerne beviste, at de er nogen af dem i genren, der gør det bedst.

[rwp_box id=”0″]

Joyce har haft et forrygende år, der har stået på nomineringer til intet mindre end seks steppeulven-priser, og deres debutalbum Formskifter har for alvor cementeret dem som et rockband, der har kridtet vejen foran sig til en lang fremtid i branchen. Og at Joyce på relativt kort tid har formået at opbygge en massiv fanskare, var tydligt allerede fra den første akkord, der bragede ud igennem det tågede lokale. Et kæmpekor af dybe, hæse og dedikerede publikumsstemmer forsøgte ihærdigt at overdøve forsanger Sebastian Wegeners imponerende vokal. En opgave som er stort set umulig, når man står overfor en så veloplagt frontmand, der mestrer alle tonelejer i både skrig og skønsang. Det er jo helt vildt, hvad den mand kan med sin stemme.

Det er en kunst i støjrocken at have et tydeligt, ensartet udtryk, og det lykkedes Joyce ganske glimrende med til aftenens koncert. Både når udtrykket var stille og når der var fuld smadder på alle fronter, gik lyden fuldstændig klart igennem. Selv back-up-vokalerne lå diskret og veldisponeret knivskart klar til at supplere Wegener, når der var brug for det. 

”Om ni minutter udkommer der en ny sang”, var en af de få ting, der blev sagt til publikum undervejs i koncerten. Så blev tonerne sat an til verdenspremieren på bandets nyeste single ”Lev Beskidt”. En sang der passede perfekt ind i den velovervejede setliste, og så bød den også lige på et par onde grin, der bare igen vidnede om, hvor godt styr bandet havde på festlighederne.

Fællessangen aftog desværre en anelse som koncerten skred frem, og det var som om Joyce ikke helt formåede at formidle den fremragende energi fra scenekanten og hele vejen ned bagerst i ridehuset, hvor man godt kunne mærke, at klokken havde passeret midnat.

Ikke desto mindre var aftenens koncert en pragtpræstation i at kombinere det benhårde udtryk fra den hårde rock med sentimentale og melankolske melodier. Deres evne til at gå fra 0 til 100 på blot en enkelt lyd eller bevægelse er uovertruffen, og deres karismatiske og underholdende fremtoning på scenen bør man ikke snyde sig selv for.