16 sep Aksglæde – SPOT Festival 2021
Foto: Christian Torp (pressebillede)
Venue: Amfiscenen
Dato: Torsdag den 16. september 2021
Der var lagt i kakkelovnen til popfest, da Aksglæde gik på Amfiscenen til årets udgave af SPOT festival. Og selvom støvregnen tog mere og mere til i takt med at festlighederne foldede sig ud, formåede den danseivrige hitmager at fastholde sit publikum og bibeholde den stemning, han lagde an fra første nummer.
[rwp_box id=”0″]
Med et smil fra øre til øre indtog Aksglæde det charmende amfiteater, der udgjorde omgivelserne for aftenens koncert. Da han gik på scenen, var det lidt som om, at folk ikke havde opfattet, at det var nu koncerten startede. For selvom der var godt fyldt op nede foran, så emmede det æstetisk smukke amfiteater mest af glade, siddende og snakkende festivalgæster. Heldigvis udstråler Aksglæde en stemning, der er yderst smitsom, og derfor gik der heller ikke længe, før de siddende blev til stående og de snakkende blev til syngende. I takt med at støvregnen gik fra at være acceptabel til at være decideret irriterende, strømmede menneskerne til og bare ti minutter inde i koncerten, var der fyldt godt af dansende gæster i det smukke teater. Et publikum så danseglade, at det fik Aksglædes klicheprægede åbningsreplik, ”har I lyst til at danse”, til at fremstå aldeles overflødig.
Med radiobaskeren ”PromilleRomantikken” beviste Aksglæde, at han kan mere end ’bare’ at skabe en glad dansefest, for her var det som om, at popsang og historiefortælling gik op i en højere enhed. Artikulationen var tydelig og den sceniske fremtoning passede til den charmerende lyrik, der maler nummerets sproglige billede.
”Kan I finde ud af at hoppe” fortsatte han. Et spørgsmål der igen virkede en anelse malplaceret, og måske mest bag præg af, at han lidt var færd med at følge en skabelon for, hvordan man skaber god stemning til en popkoncert. De billige tricks fortsatte, da publikum blev bedt om at sætte sig ned på hug for at sætte endnu mere gang i dansefesten. Og da han igangsatte en mindre råbekonkurrence mellem mænd og kvinder, for at finde ud hvem der var mødt talstærkest op, lykkedes det ham at tage det sidste stik hjem i den popdrengskabale, han så fint var ved at få til at gå op.
Da ”Fantomfølelser” blev igangsat i en afpillet version med kun Aksglædes eget guitarspil som instrumentation, slog han fast, at han i den grad besidder en stemme, der var alt den gode stemning værd. Med det satte han et flot punktum for en koncert, der på alle tidspunkter var energifyldt og dansevenlig. Præcis som man udnytter 45 minutter bedst, når man er en spirende popstjerne.
