fbpx

GRO udgiver live-session sammen med GRETA

Foto: GRO // Julie Møller Christiansen (Pressebillede)

De to danske artpop-kunstnere har i dag udgivet en live-session med sangen “One Two Free Fall” i intime rammer og med instrumenter, der sjældent ses i vestlig popmusik.

Den 10. september udgav GRO, med det borgerlige navn Julie Møller Christiansen, singlen “One Two Free Fall” i forbindelse med World Suicide Prevention Day. Sangen er skrevet i samarbejde med Greta Geschenk, som er bedre kendt under kunstnernavnet GRETA, så da der skulle indspilles live-session af nummeret, trådte hun selvfølgelig til.

Videoen er optaget i GROs private lejlighed, hvor hun selv synger melodien og supplerer med et riff på en psalter (et gammeldags strengsinstrument med ligheder til en harpe, der spilles med køller). GRETA synger kor, lægger synthakkorder på et MIDI-keyboard og spiller zither (et strenginstrument, der minder om den mellemøstlige qanun). Den simple opsætning gør, at man kommer helt tæt på de to musikere, hvilket klæder den i forvejen sårbare og følsomme sang, der handler om at tale om de svære ting, inden det når så langt, at selvmord føles som den eneste vej ud.

Du kan se live-sessionen af “One Two Free Fall” på YouTube her.

Tags:
,
Gustav Rasslan
gustavrasslan@bandsoftomorrow.com