22 sep Interview: »USSEL er et postapokalyptisk regnskabskontor«
Foto: Asta Vestergaard (Pressebillede)
USSEL er et af de mest unikke navne på den danske hip hop-scene, der med en folkelig tilgang til sproget, nærmest lyder som rappens svar på en skjald. Vi aftalte i begyndelsen af september at mødes til en snak om både USSEL og personen bag den karismatiske karakter.
– USSEL er et postapokalyptisk regnskabskontor. Og USSEL er ikke bare USSEL, han kan ikke være USSEL uden revisorerne, som er hans sidekicks. USSEL har nogle sidekicks, der hjælper ham med at få folk til at forstå, at vi bliver nødt til at holde af hinanden og holde af de usle. Og en USSEL-koncert skal ikke ses som en koncert, men som en forestilling, en Marvel-film på en scene. Der er en fortælling i hele koncerten. Det er en blanding mellem teater og musik. Det er en koncertoplevelse, der konstant er i udvikling. En superheltefortælling stopper aldrig.
En overskyet og grå mandag stod jeg og ventede ude foran en restaurant på Vesterbro. Jeg havde aftalt at mødes med Emil Mercedes Baadsgaard, så vi kunne tale om alter-egoet USSEL. Det eneste problem var, at restauranten havde lukket om mandagen, så efter et hasteopkald, bevægede vi os over mod nabocaféen. Her fandt vi et lille udendørs cafébord lidt væk fra alle andre og småsnakkede om, hvordan det bare var typisk mandag, at stedet var lukket og at vejret var gråt. Jeg havde lagt mærke til, at Emil i tidligere udtalelser skabte et klart skel mellem sig selv og USSEL, så jeg begyndte samtalen ved at spørge ind til personen bag USSEL.
– Jamen, personen bag USSEL er Emil Mercedes Baadsgaard og han er fra Sønderborg. Han er 25 år gammel og så har han boet i København nu i fire år. Han har altid gerne villet fortælle historier og nogle gange har han været igennem at lave nogle forskellige film og nogle gange har det været musik. Lige nu er det meget musik, han fortæller sine historier igennem. Jeg voksede op på en gade, der hedder Birke Allé, en fantastisk lille villavej, med mine to forældre og mine to søskende. Jeg er så midterbarnet, så det har været en gave, at være ham, der har fået lov til at skeje lidt ud,
Opstod fra teksterne
– Jeg fandt hurtigt ud af, jeg nok var lidt bedre til at være oppe i mit eget hoved, end jeg var til at være i skolen. Så det brugte jeg meget tid. på; at være oppe i mit eget hoved. Det kom der de første USSEL-tekster ud af, og det var der USSEL begyndte at vokse inde i Emil i sin tid. Så var det ligesom der, da han kom til København, at han for alvor fik vokseværk.
Emil fortæller mig, hvordan projektet egentlig opstod på baggrund af teksterne og netop teksterne er noget, der adskiller USSEL fra så mange andre kunstnere på den danske hip hop-scene. Han hiver fat i emner, der ofte er meget abstrakte og præsenterer dem i et til tider banalt sprog, der gør det uhåndgribelige til noget, man kan mærke og føle på. Mens Emil taler, føles det som om hvert et ord bliver vejet, inden det forlader læberne, hvilket giver ham et langsomt og roligt tonefald.
– De [teksterne] kommer ud fra et behov for at fortælle et eller andet, en eller anden oplevelse, eller en eller anden følelse, man går og har. Og så ud fra hvad end det nu er, om det er min hjemve, en kærestesorg, eller om det er fordi, man har været en dårlig ven, så tager man den derfra og så begynder jeg at tænke over alle de ord, jeg knytter til det og alle de følelser. Jeg synes, man kan beskrive følelser i billeder. For eksempel et låg er jo på en eller anden måde meget billedligt, og hvad er der under et låg for eksempel?
– Tankerne kommer i min søvnløshed. Om natten begynder man jo at tænke rigtig meget, så kommer jeg altid til at tænke på, hvor meget jeg elsker min niece, eller hvor meget jeg elsker min søster, eller hvor meget jeg savner at løbe rundt på markerne i Sønderborg og hvor meget jeg savner at gå ud og give den gas med drengene og lægge planer, dengang man var 16 år gammel. Ting man har, men også ting, man gerne vil have igen og som man måske aldrig får igen, men så kan man få det igen gennem en sang. Så kan man få følelsen igen. Jeg har stadig så mange forskellige emner, som jeg ligger og kommer på om aftenen af sange, jeg har behov for at fortælle. Så det er breve til dem, jeg holder af, til mine venner og til alle de der følelser, man går med som ung.
Emil forklarer, hvordan fundamentet til det, der sidenhen ville blive USSEL, blev lagt i samarbejde med ungdomsvennerne:
– Vi var en gruppe i Sønderborg, der hed Hulen. Vi byggede huler og så byggede vi studier, hvor vi tog op og rappede, spyttede i mikrofonen og drak os fulde og hvad man nu gør som ung. Det var ligesom vores frirum og der lavede vi en masse musik i sin tid. Det var starten på, at begynde at skrive tekster, og så viste man sine tekster, så man kunne sige “Arh, den var fed den der” og inspirerede hinanden. Så skulle man videre i livet, og jeg tog ud og lavede nogle film og resten af Hulen tager rundt og laver hver sin ting nu.
– Så begyndte jeg at lave musikvideoer for nogle, hvor de blev produceret af Rob x Jenne og så begyndte jeg at lave lidt musik med dem, der så endte med at Marcus.Wav hørte noget af det musik, jeg lavede og endte med at skrive til mig. Vi mødtes og jeg blev ligesom adopteret i hans musikkollektiv Nembus, som så var første gang, jeg følte, at nu var der nogle, der forstår og har den samme måde at arbejde på og kan lide de samme ting, jeg kan. Så der fandt jeg mit folk. Min stamme. Nu sidder vi et studie, faktisk lige omme på den anden side på Dannebrogsgade og laver musik et par gange om ugen og arbejder på kryds og tværs.
Den laveste superhelt i fødekæden
Pludselig kommer en af Emils venner forbi. De hilser og krammer, hvorefter et videokamera trækkes ud af rygsækken. De er i gang med at lave en dokumentar og vil gerne filme interviewet, så Emil begynder at iføre sig en mic-pack og sætter mikrofonen fast i sin røde skovmandsskjorte, mens kameraet klargøres. Emil spørger pænt, om han skal hjælpe med opsætnigen af kameraet, hvilket han får lov til. Efter denne demonstration af den venlige og ydmyge Emil, føltes det naturligt at spørge ind til, hvem Emil bliver til, når han som en anden Clark Kent tager superdragten på og forvandles til sit alter-ego.
– Jamen, USSEL han er den laveste superhelt i fødekæden. Han er den, der aldrig blev ‘teamet up’ på Avengers, det fik han ikke lov til. Han har så fundet en anden måde, at prøve at gøre verden en lille smule bedre på, og det er så igennem musik og hans superkraft er, at sætte ord på nogle af de følelser, man har brug for, der bliver sat ord på, som ungt menneske. Og det er ligesom en måde, jeg også som Emil kan dykke ind i en persona, hvor jeg tør meget mere, end hvad jeg tør, når jeg bare er Emil. USSEL tør rigtig meget, og det er rart at have USSEL, for så kan man komme meget længere, end hvis man bare var Emil.
Undervejs i samtalen, kan man mærke, at Emil bliver mere afslappet, og selvom superheltemasken ikke aftages helt, finder solbrillerne alligevel så småt vej ned til bordkanten, mens vi taler om projektets fremtidsplaner.
– Så har vi planer, vi er lige i gang med at få lagt de sidste hænder på at bygge en jet, så vi kan flyve til Spanien og færdiggøre et album. Så der tager vi ned.
“Sagde du bygge en jet?”
– Ja, superhelte skal jo have den der usynlige jet. Så det er vi lige ved at have klar, så vi kan tage ned og lægge de sidste sten på det. Så det er også i pipeline. Så er vi også på vej til at rejse til Skandinavien et ukendt sted, for at lave noget musik med en skandinavisk musiker, som USSEL ser meget op til.
– Den langsigtede drøm er jo, at vi har en stor kamp med at prøve at få fat i TV2, fordi USSEL er sikker på, at hans forældre, da han blev fløjet i sådan en lille metalkugle fra en ukendt planet og landede på jorden, at det var Steffen Brandt, der er far til USSEL. Han synes, det er på høje tid, de får lavet en sang sammen, når de nu er så stærkt familiære. Så det er en stor mission og en stor drøm, så Emil kan gøre sine forældre stolte, for jeg har altid sagt, at hvis min mor skal acceptere, at jeg laver musik, skal jeg lave en sang med TV2, så tror jeg, hun kan forstå det. Så er der noget om snakken. Så det er en mission for livet.
“Så det er simpelthen målet med USSEL?”, spørger jeg grinende.
– Ja, så kan jeg pensionere mig efter det.
Han smiler og læner sig lidt tilbage i stolen med benene over kors. Jeg undrer mig, om dette mål stemmer overens med Emil, så jeg spørger, hvad Emil drømmer om.
– Emils drømme er at få en masse til at føle, det er okay at være ussel, og at det er sejt at være ussel. Fordi ordet ‘ussel’ er jo blevet skabt af en grund, fordi nogle havde et behov for at se ned på andre eller at nogle var lavere stillet end andre. Og jeg tror bare, at folk er anderledes og det er der nogle, der ikke har kunnet lide, eller ikke har kunnet acceptere eller ikke kunne finde ud af oppe i sit hoved, og jeg vil bare sige, det er fucking sejt at være anderledes. Så det er Emils drøm; det er at folk ender med at forstå, at det er sejt at være anderledes, og at det er en gave at være anderledes. Så det er derfor, han har allieret sig med USSEL.
Da kaffen er drukket og jeg ikke har mere på tapetet, er jeg ved at afrunde interviewet, men jeg synes simpelthen at Emils måde at tænke på er så interessant, at jeg er nødt til at spørge bare lidt mere ind til det. Jeg forhører mig derfor, om han har noget på hjerte her på falderebet. Emil virker en smule forbløffet over spørgsmålet og finder telefonen frem, for at kigge sine noter igennem, fordi, som han siger, “man skal jo udnytte sine muligheder, hvis der er noget.” Emil begynder at fløjte en melodi og vi begynder at snakke lidt om TV2 og hans manager Esther påpeger, at de er lidt svære at få fat i, hvorefter vi alle smågriner.
– Jeg tror bare, jeg vil sige, at Steffen Brandt må godt ringe til mig, og hvis der er nogen, der kender ham eller har en eller anden relation til ham, så må de meget gerne sige til ham, at han har en søn, som savner ham og det er utroligt drænende. Jeg kan ikke sove Steffen. Hvis I kender Steffen Brandt eller nogen andre i TV2, så skriv til ham og sig, jeg har alt, hvad der skal bruges, for at lave et rigtigt TV2 x USSEL-hit. Og jeg tror ikke mindst, at jeg og Steffen har brug for det, jeg tror Danmark har brug for det. Jeg tror, det kan være med til at kurere corona, fnat og hvad der ellers er af store pandemier derude i verden. Og så tror jeg bare, at det ville være en god måde, at få knyttet både ungdommen og de ældre generationer og få skabt den bro, vi har brug for, for at blive én hel generation samlet.
Du kan lytte til USSELs nyeste nummer i samarbejde med Roselil her.
