fbpx

Undertekst – SPOT Festival

Foto: Karoline Mutinta Jørgensen
Venue: Amfiscenen
Dato: Torsdag den 16. september 2021

Undertekst gav den gas på deres hjemmebane.

Undertekst – SPOT Festival
5 / 5 Anmeldelse

Hvis du har tendens til at indstille din radio til at spille P3 eller P6 Beat, så har du sandsynligvis hørt Undertekst før. Det havde det aarhusianske bands hjemmebanepublikum i hvert fald også.

Under Aros Regnbuen ligger SPOT festivals spritnye Amfiscene, hvor Undertekst sparkede gang i festen for de fremmødte glade festivalgæster. Velspillende og med stor selvsikkerhed indtog de fire aarhusdrenge scenen.

Undertekst indfangede essensen af ungdom både i lyd og i deres tekstunivers. Da de spillede “Hun Kender Alle Fra Århus” stod ungdommen da også oppe foran og skrålede stolt med.

Koncerten måtte også have lyt godt fra afstand, for som koncerten forløb sig, strømmede der flere og flere publikummer til. Undertekst leverede deres fede sange, der satte ord på ungdommens kærlighedsliv, med masser energi og spredte en tiltrængt varme i publikum på den blæsende første dag på SPOT.

Underteksts musik indebærer både trommer med massere af drivkraft, baslinjer der pumper energi udover scenen kanten, lækre flader fra keys og melodier fra guitaren – og der var også plads til at de fire drenge kunne stråle på hver deres instrument.

Jeg kan ikke forestille mig at nogen kunne have gjort det bedre, så det bedste råd herfra er: Hold øje med Undertekst i fremtiden, du blir’ fan før du finder ud af det.

Jakob Bjerrum Thisted
jakobthisted@bandsoftomorrow.com