fbpx

RUST løfter sløret for nyt koncert-koncept, der støtter op om unge vækstlagskunstnere

Foto: Magnus Tempels // Joakim Lambek (Pressebillede)

I samarbejde med en række af landets nyetablerede, uafhængige musikselskaber har Rust stablet koncert-konceptet RUST Sleeps Around Residencies på benene. Se hvilke navne der indtil videre er blevet annonceret her.

Vi kan snart glæde os til endnu mere live-musik fra det spirende vækstlag, når RUST Sleeps Around Residencies løber af stablen til oktober. Projektet er en forlængelse af det prisvindende RUST sleeps around-koncept og kommer til livs, da RUST ønsker at fremhæve vækstlagskunstnere og deres musikselskaber og samtidig skabe nye, lokale rammer for livemusikken. RUST Sleeps Around Residencies sker på Nørrebro på spillesteder som Empire Bio, LiteraturHaus, Spillestedet Stengade og selvfølgelig på RUST. Håbet bag det nye koncert-koncept er at skabe et musikalsk fællesskab og trygge rammer på Nørrebro blandt unge artister, spillesteder og ikke mindst pladeselskaber, agenturer og managements. Desuden sætter projektet fokus på at aflønne vækstlagskunstnere ordentligt.

Indtil videre kan du glæde dig til fire spændende artister fra det danske musikvækstlag – der er her tale om elektroniske singer-songwriter Magnus Tempels, nordisk folkmusiker Selma Higgins, rockkvintetten To Absent Friends og poptrioen LALUNE.

Foreløbigt er følgende koncertdatoer blevet annonceret:

7. oktober – Magnus Tempels, RUST
14. oktober – Selma Higgins, LiteraturHaus
21. oktober – To Absent Friends, Empire Bio
27. oktober – LALUNE, RUST

Kira Buur
kirapost@bandsoftomorrow.com