10 hurtige til… Jelly Crystal

Foto: Fredrika Eriksson (Pressebillede)

Bag den talentfulde kunstner Jelly Crystal står Filip Johnson, der er aktuel med sit debutalbum Freak Show i morgen fredag den 24. september. I den forbindelse har vi stillet ham 10 hurtige spørgsmål, så du kan lære ham lidt bedre at kende.

Den Stockholm-baserede artist Jelly Crystal har taget det svenske land med storm med hans karismatiske vokal og glampoppede toner. Hans musik er blevet kaldt tidsløst, da han inkluderer glimt af mange forskellige genrer, hvor vi både kan opleve smukke soul-inspirerede øjeblikke, psykedeliske guitarsoloer, disco-beats og afrobeatrytmer. En fællesnævner i hans ellers alsidige lydbillede er, at han har hang til at producere ekstremt dansable og funky numre.
På det nye album drager Jelly Crystal inspiration fra 60’er og 70’ernes lyd, som han kombinerer med hans moderne, eksperimenterende og storslåede musikalske univers. Du har her muligheden for at dykke ned i Jelly Crystals finurlige univers lige her.

1. Min musik er…?

– Langsom og doven. Der var nogle, som sagde glam-pop, og det har jeg altid godt kunne lide!

2. Jeg begyndte at lave musik, fordi…

– At jeg kedede mig så meget på den her skole, hvor jeg studerede medier. Jeg var ude og tage billeder af de samme blomster hver dag udenfor bygningen, og mine venner var alle sammen i rigtig fede bands. Så jeg startede, da de havde brug for en til at spille bas en dag. Altid den samme historie… Der var nogle, som ikke gad at spille bas længere.

3. Jeg finder inspiration i…

– Min finske producer Jarkko Heiniö!

4. Det sejeste sted, jeg kunne forestille mig, at spille med min nye EP/album er…

– Titanic.

5. Det vigtigste for mig, når jeg laver musik, er…

– At have et godt samarbejde med de mennesker, som jeg arbejder med. Og tid. Jeg er så dårlig, når jeg føler mig stresset. Gode mennesker og tid!

6. Sangen, jeg har arbejdet mest med på Freak Show, er…

– Måske ”Kojak”. Jeg ved ikke, om jeg brugte mest tid på den, men den har uden tvivl været her i længst tid. Jeg tog en lang pause fra den, fordi jeg ikke kunne fixe andet vers og teksten… Eller også er det ”Bloody Mary”, som startede ud som et Elvis cover.

7. Om Freak Show ville folk blive overrasket over at vide…

– Alt er optaget baglæns.

8. En sang på albummet, som fortjener et ekstra lyt, er… Fordi…

– ”Bloody Mary”. Og prøv at find ud af hvilken Elvis sang, som den originalt stammer fra.

9. Historien bag albummets titel er…

– Jeg havde titelsangen ”Freak Show” længe før det her album var i tankerne. Og jeg synes at ”Freak Show” var et godt navn til hele albummet, fordi den har en masse forskellige sange og det føles lidt rodet for mig. ”Freak Show” tog jeg fra Playboy, tror jeg.

 10. Når man lytter til mit album, skal man…

– Lytte med høretelefoner!

Kira Buur
kirapost@bandsoftomorrow.com