fbpx

ARY ude med melankolsk elektropop single “Birthday”

Foto: Jonathan Vivaas Kise (Pressebillede)

Norske ARY er ude med singlen “Birthday”, som giver en smagsprøve på kunstnerens kommende debutalbum.

ARY er kendt for at have sin helt egen idé om, hvordan skandinavisk pop skal lyde, og hendes nye single er da heller ingen undtagelse. Med sine elektroniske beats skaber Ariadne Loinsworth Jenssen, som er kunstneren bag ARY, et hårdt og dystert lydbillede, der fyldes ud af sangerindens attitudefyldte sangtekster. “Birthday” er altså et af ARYs mere mørke singleudspil, der har en musikalsk nerve, der sender associationer til Billie Eilish’ dystre og til tider fortabte popunivers. Om sangen fortæller hun:

– Omkring udgivelsen af “Hurt You” med Emilie Nicolas i februar fik jeg lov til at låne hendes studie om aftenen for at afslutte mit album. Det var mørkt udenfor, og jeg indså, hvor bange jeg var, da jeg gik hjem om aftenen. Idéen bag teksten var, at jeg ville føle mig farlig, når jeg gik hjem, så jeg ikke ville være så bange. Så jeg ville prøve at komme ind i en farlig persons tankegang.

Du kan lytte til “Birthday” lige her.

Tags:
Kira Buur
kirapost@bandsoftomorrow.com