19 aug Little Dragon gæster Danmark med efterårskoncerter
Foto: PR (Pressebillede)
Mangler du en god koncertanbefaling til det kommende efterår? Den svenske electropop-gruppe skal både spille op i Aarhus og København, og du har derfor rig mulighed for at få stillet din koncertsult.
Du vil uden tvivl blive garanteret en energisk koncertoplevelse i selskab med Little Dragon, når den elektroniske pop-kvartet spiller over to forskellige dage i det danske land. Det sker først og fremmest på VoxHall i Aarhus den 2. november. Dagen efter drager de til hovedstaden, hvor du kan opleve dem i DRs Studie 2.
Den populære svenske gruppe har tidligere spillet på det københavnske spillested Vega tilbage i marts 2020 – lige inden coronaepidemien satte en stopper for vores normale koncertgang! Du kan læse anmeldelsen her, da vi på redaktionen blev fuldstændig statiske over den kæmpe dansefest, som Little Dragon satte på benene for os.
Billetsalget til de to kommende koncerter begynder fredag den 20. august.
Som opvarmning kan du lytte til gruppens seneste albumudgivelse New Me, Same Us. Lyt med lige her.