13 aug Jungle – Loving In Stereo
Foto: Anna Victoria Best (Pressebillede)
Label: Caiola Records
Udgivelsesdato: Fredag den. 13 august 2021
Den britiske producer-duo Jungle, har lavet soundtracket til livet efter social distance og tomme dansegulve.
[rwp_box id=”0″]
Josh Lloyd og Tom McFarland, som sammen udgør Jungle, har kendt hinanden hele livet. Helt fra barnsben af, har de sammen haft drømmen om at se deres navn i neonlys på de store spillesteder. Med deres helt unikke lyd, har de haft stor succes med deres to forrige albums, Jungle (2014) og For ever (2018). Gang på gang har de leveret velproducerede sange, som både kan sætte stemningen til en søndag eftermiddag, eller hive enhver ud på dansegulvet. Efter sidste album, har det stået stille for sig, men midt i lockdown og isolation, udgav de to venner singlen ”Keep Moving”, som var første forsmag på det netop nyudgivede album; Loving In Stereo. Hvis man spørger mig, så er ”Keep Moving” et af Jungles bedste numre til dato, og jeg får kuldegysninger hver gang at sangen starter. Jeg havde derfor meget høje forventninger til, hvad albummet ellers ville have at byde på.
Albummet starter ud med introen ”Dry Tears”, som så smukt går over i ”Keep Moving”, og den overgang får virkelig sparket albummet i gang med manér. Og som om ”Keep Moving” ikke allerede har fået dig ud på dansegulvet, kommer endnu et af albummets højdepunkter ”All of the Time” lige efter. Et stærkt nummer, som har den unikke Jungle retro/disko vibe – ja nummeret er produceret sådan, at det lyder som en gammel vinylplade man har sat på. Dette nummer giver mig et billede af at stå en sommeraften, dansende under åben himmel, omringet af farvede lyskæder og med en kold drink i hånden, som skvulper over kanten, fordi der danses så meget.
Dernæst møder man noget som man aldrig har set på et Jungle album før, nemlig features. Og på dette album er der hele to musikalske samarbejder. ”Romeo” er det første, der bliver præsenteret med den fransk-amerikanske rapper Bas på vokal. ”Romeo” er et nummer som jeg har haft mange forskellige følelser omkring. Lidt ligesom følelsen af at sidde som barn med en blomst og hive ét blad af af gangen, med ordene ”elsker, elsker ikke”. Der er en helt klar stemning på nummeret, der med det samme får tankerne hen til Andrea McArdles ”Its the Hard-Knock Life”, som mange måske kender bedst fra Jay-Z’s version ”Hard Knock Life (Ghetto Anthem). ”Romeo” har samme optimistiske vibe og et lignende korsample, som passer rigtig fint ind i Jungles retro-univers. Dog brænder sangen ikke helt igennem for mig, da det udelukkende er Bas på vokal.
Midt i albummet møder vi sange som ”Lifting You”, ”Bonnie Hill”, ”Fire”, og ”No Rules”, som minder en smule om hinanden og flyder lidt for meget sammen på pladen. Dog bliver det aldrig kedeligt eller uinteressant. Jungle formår nemlig at beholde de rendyrkede synths, medrivende hooks, og lækre basgange, hvilket virkelig er essensen af dette album. Mod enden finder vi det andet nummer med en musikalsk kollega på, hvilket jeg synes er et super interessant og meget stærkt navn, nemlig tamil-schweissiske Priya Ragu. Hun blev i år udnævnt som ”hotly-tipped” artist af Vogue og tilbage i oktober blev hun signet hos Warner Records med en enkelt single i bagagen. Nu kan hun skrive sangen ”Goodbye My Love” på sit portfolio, som er et nummer, der er blødt som smør i ens øregang. Det er et mere jazzet nummer, og jeg kan lige se det for mig i en magisk Tiny Desk session. Ragu’s R&B klang og smukke vokal, passer helt perfekt til nummeret, og jeg synes det er et utrolig lækkert nummer, som klæder albummet helt vildt godt. Igen mestrer Jungle, at få skabt en helt speciel stemning med deres musik, og Priya Ragu tager nummeret til det næste niveau.
Stereo In Love er et stærkt album, hvor Lloyd og McFarland virkelig har brugt en deprimerende tid, til at skabe det helt perfekte post-corona soundtrack, hvor de tomme og støvede dansegulve, igen kan blive fyldt op med dansehungrende sjæle. Samtidig er der er også plads til bare at kunne ligge i græsset og tage de bløde, lækre toner ind, især på albummets anden halvdel. Det er et album, som repræsenterer fællesskab og det at kunne connecte med hinanden igen, med den fælles energi og kraft, som musik kan give og skabe. Og det har Jungle i den grad ramt helt perfekt på dette velproducerede og legende album.
