27 aug jane – RUST

Foto: Asbjørn Rosenlund
Venue: RUST
Dato: Torsdag den 26. august 2021

Den københavnske R&B-duo jane debuterede torsdag aften på RUST med et ambitiøst show og et tårnhøjt musikalsk lixtal.

[rwp_box id=”0″]

Der er noget helt særligt ved at være med til et bands debutkoncert. Nerverne og følelserne sidder helt ude på tøjet, og ganske forståeligt har aftenen en stor betydning i bandets bevidsthed. Det er en aften, som de vil kigge tilbage på, og som uanset koncertens udfald vil udgøre en milepæl. Da jane spillede deres debutkoncert på det københavnske spillested RUST sammen med deres band, var intet overladt til tilfældighederne. Det var helt tydeligt et dedikeret og velforberedt band, der ikke var troppet op efter en enkelt øver, men som derimod havde forberedt et varieret show med en dynamisk opbygning og et virkelig højt ambitionsniveau.

Duoen, der i sit udgangspunkt består af Johanne Frandsen og Jason Cameron, var i aftenens anledning akkompagneret af en guitarist og en trommeslager, der dog ikke var til stede under koncertens første par numre, der blev fremført af duoen selv. Med Camerons varme og drømmende synthflader, der omfavnede Frandsens blide vokal, fik de to unge københavnere det talstærke publikum til at være helt stille og lyttende, mens lydbilledet voksede sig større og større. Efter de indledende numre og et interlude kom de to øvrige livebandmedlemmer så på scenen, hvilket skabte en virkelig god og gennemtænkt spændingsopbygning, der forløste sig blandt publikum, idet beatet ramte.

Den gennemtænkte dynamiske variation mellem forskellige udtryk fortsatte koncerten igennem. Især da en cellist indtrådte scenen for at spille med på et nummer sammen med bandet, understregede jane, at de har tårnhøje ambitioner om at skabe en særlig koncertoplevelse for deres publikum. Undervejs oplevede vi både jane som en duo, som en kvartet og som en kvintet, – og på et tidspunkt fik vi sågar også et instrumentalt hip hop-track kun med Cameron bag knapperne i synth-rumskibet. En besætningsudvikling, der måske kunne virke forvirrende, men som fungerede og skabte en nødvendig variation i sættet.

Håndværket, teknikken og koncertens opbygning sad lige i skabet. Der var dog noget ved udtrykket, den bagvedliggende sangskrivning og den kunstneriske identitet, som manglede pondus. Der hersker ingen tvivl om, at jane besidder et stort potentiale, og at de i den grad er kommet for at blive, men originaliteten skal skærpes endnu mere til, før bandets potentiale kan komme helt til sin fulde ret. Med medlemmernes dedikerede ambitionsniveau in mente er jeg dog ret sikker på, at dette vil ske.

Alt i alt var det en rigtig fin debutkoncert, og hen mod slutningen steg intensiteten også præcis, som den skulle. Singlen “NLT (What Erykah Said)” skabte stor begejstring blandt det veloplagte publikum, der sang højlydt med på linjen “I guess I see you next time”. Og ja, jeg tænker også, at vi ses igen. Jeg vil i hvert fald holde øje med bandet og følge deres kommende rejse gennem vækstlaget, for med det ambitionsniveau skal det nok blive godt.