by:Larm annoncerer 12 nye artister til årets line-up

Foto: Reveal Party // Sebastian Apel (Pressebillede)

Endnu engang har den norske branchefestival tilføjet flere navne til plakaten – herunder tre danske artister! Denne gang kan du blandt andet glæde dig til eksistentiel pop fra Danmark, progressiv rock med psykedeliske undertoner fra Sverige og R&B-inspireret pop fra Norge.

by:Larm festival skydes i gang den 30. september og har efterhånden offentliggjort et program, der er spækket med spændende artister fra det musikalske vækstlag. I dag har festivalen løftet sløret for en bred vifte af forskellige acts. Vi er særligt begejstrede for danske Reveal Party, der med sin eksistentielle popmelodier skriver sange om komplicerede følelser i en kaotisk verden. Gruppen har skabt et intimt og ærligt univers, hvor vi bydes på smukke lydbilleder og personlige budskaber. De andre danske acts, som netop er blevet offentliggjort, er metal- og hardcore kvinteten EYES og den chilensk-danske reggaeton-artist IVAN$ITO.

Derudover kan du møde svenske GAUPA, der med sin progressive rocklyd drager inspiration fra folk og har psykedeliske undertoner og som uden tvivl vil levere en energisk performance til årets by:Larm festival. På den mere bløde front kan du møde norske Ylva, der med sin soulede vokal og R&B-inspireret pop er på vej mod stjernerne.

Vi kan altså roligt konstatere, at by:Larm byder på et dejligt varieret program, hvor der unægteligt vil være noget for en hver smag.

De andre nye navne fra dagens annoncering er:
Coby Say
FABRÄK
Fangst
Jaqe
Mimi Bay
Sara Parkman
Yard Act

Kira Buur
kirapost@bandsoftomorrow.com