fbpx

Nordiske Hits // Uge 34

Foto: FABER // Phie Beckett Stenbæk

Så er der endnu en gang nye toner fra den nordiske front, og vi har i dag opdateret vores Nordiske Hits-spilleliste med 25 nye tilføjelser. Tjek listen ud her og husk at følge den på Spotify, så du altid kan holde dig opdateret på, hvad der rører sig i Norden.

FABER – “I Blanke Øjeblikke”

FABER er en af de mest interessante musikere på den danske vækstlagsscene. I hendes elektroniske art-pop kan man kun forvente det uforventede, og “I Blanke Øjeblikke” er specielt ikke en undtagelse til dette. Sangen bliver ved med at overraske hele vejen igennem, hvor man mødes af særprægede elektroniske elementer og en kraftig auto-tune, men også af en øm cello og blid korsang. FABERS digteriske tekst maler ordbilleder, der manifesterer sig på nethinden, når de understøttes af musikken. Så luk øjnene og lad FABER føre dig ind i sit univers.

Fusia – “Hate in Stereo”

Tag din bedste spandex-heldragt og neonfarvede benvarmere på, for Fusia står klar til at fyre den af med den aerobics-inspirerede sang “Hate in Stereo”. Nummeret handler at være ligeglad med, hvad andre siger og bare være sig selv uanset hvad. Med et uptempo trommebeat og en 80’er-klingende synthesizermaskine, der kører på højtryk, kan man ikke sidde stille, når sangen spilles. Til september spiller Fusia desuden på SPOT Festival i Aarhus, så grib en kettlebell og dans med i bedste Jane Fonda-stil.

Jelly Crystal – “Someone’s Dog”

Den Stockholm-baserede kunstner Jelly Crystal har nu løftet sløret for endnu en single fra sit kommende debutalbum. Nummeret “Someone’s Dog” er en afslappet blues-inspireret sang, der uundgåeligt leder tankerne mod de senere The Beatles-album med sit elektriske orgel, de komplekse trommefills og den legende bas. For lige at fuldende æstetikken afsluttes sangen med en forvrænget guitarsolo. Hvis man skal dømme ud fra “Someone’s Dog”, er der meget at se frem til på det kommende album Freak Show, der ventes at udkomme den 24. september.

Ellers tilføjet:

ALEA – “We collect”
Alto Aria – “A Heart Beats”
Arthur Lear – “Palm Trees”
Dusin – “Marbella”
Efterklang – “Dragonfly”
Fallulah – “Dance It Better”
Kenneth Ishak – “Native Tongue”
Langva – “All I want from you”
Louis Jarto – “Paper Plane”
Lukas Vanggard – “Natsværmeren”
Marianna Winter – “Over You”
Mellow feat. Sosa – “ATTITYDE”
Plàsi – “Far from Home”
Rebecca Lou – “Bad Heart”
Reitzel – “Udødelige”
Roselil og USSEL – “Lille Røde Hjerte”
SALLY – “Fred”
Selma Juddith – “Blame it all on you”
School of X – “New Friend”
Teitur – “Looked a Lot Like Love”
The Northern Belle – “Kaleidoscope Dream”
Zikai x Hitimpulse – “HERO”

Gustav Rasslan
gustavrasslan@bandsoftomorrow.com