fbpx

Ugens Uimodståelige // Uge 31

Foto: Mazey Haze // Renee Meijer (Pressebillede)

Playlisten UGENS UIMODSTÅELIGE giver dig et overblik over ugens aktuelle hits fra både ind- og udland. Denne uges liste byder på alt fra hollandsk indiepop til et ret overraskende dansk hiphop-collab. Læs om vores favoritter og dyk ned i resten af ugens vigtigste singleudgivelser herunder.

Larry 44 & Benjamin Hav – “T-Pain”

Den hyper-streamede Top Chart-rapper Larry 44 fra Herlev teamer op med selveste Benjamin Hav på den nye single “T-Pain”, der oser af sommerlige house-vibes og en charmerende kompromisløshed. Nummeret starter hårdt ud med synkoperede synth-stabs, en pulserende stortromme og en maskinel vokal, der hurtigt cementerer sangtitlens reference til den amerikanske RnB-rapper, som nærmest er blevet personificeringen af autotune-effekten. De humoristiske tekstlinjer og det dansable groove gør tracket til en oplagt kandidat til din egen fredagsplayliste.

Mazey Haze – “Headspin”

Den kun 21-årige indiepopper Mazey Haze fra Amsterdam er ude med singlen “Headspin”, der udgives sammen med annonceringen af hendes kommende debut-EP Always Dancing, som lander den 22. oktober. Det er en bundærlig breakup-sang, men de opløftende guitarfigurer, de luftige synthflader og den hollandske sangerindes drømmende vokal vil give dig en oplevelse af, at du kan overvinde alting, selv når de helt tunge følelser trænger sig på. Mazey Haze er uden tvivl et act, som du bør holde et vågent øje med, især hvis du er til indieacts som Men I Trust og Beach House.

Unknown Mortal Orchestra – “That Life”

Det psykedeliske rockband Unknown Mortal Orchestra deler sangen “That Life”, der er newzealændernes andet singleudspil i 2021, hvilket er særdeles lovende for et potentielt kommende album. De støvede og kompressede trommer igangsætter tracket og lægger et solidt fundament under forsanger Ruban Nielsons unikke vokal, mens den forvrængede guitar ligger stilfuldt placeret i det ret minimalistiske arrangement. Et virkelig velskrevet nummer, der i den grad har fortjent en plads på listen over fredagens mest spændende udgivelser.

Ellers tilføjet:

Allison Ponthier – “Faking My Own Death”
Becky Hill – “Business (with Ella Eyre)”
Blake Rose – “Casanova”
CHILI & T. William – “Drive Thru Lover”
Cat Burns – “Into You”
E. Brown – “New Plate”
Elvstrøm – “Change for you”
Hanne Mjøen – “Emotional Fever”
Holly Humberstone – “Please Don’t Leave Just Yet”
Jordan Rakei – “Send My Love”
Jorja Smith & GuiltyBeatz – “All of This”
Little Dragon “Hold on (Poté Remix)”
Lunar Vacation – “Mold”
MAAD ZEN – “CAST AWAY”
Mamalarky – “Meadow”
Oliver Dengsø – “Casanova”
Ponette – “In My Head”

School of X – “Race for Caress”
Tai Verdes – “feeling this bad (v2)”
The Vaccines – “Alone Star”
The Weeknd – “Take My Breath”
Ty Segall – “Harmonizer”

Mads Vadsager
madsvadsager@bandsoftomorrow.com