fbpx

Kan du heller ikke få nok af musik? Find din vej ind i musikindustrien gennem brancheforløbet Innovative Music Management

Foto: Stock

Hvis du har lyst til at udvide dit netværk, modtage målrettet undervisning fra etablerede branchefolk og få hands-on-erfaringer med musiklivet, så er Nordens største musikbrancheforløb Innovative Music Management lige noget for dig

Det er ikke altid ligetil at finde sin vej ind i musikbranchen, der ofte kan virke som en uoverskuelig jungle eller en intern fest, hvor alle kender hinanden, og hvor det kan være svært at vide, hvem man skal henvende sig til, hvis man står helt på egne ben. Det ambitiøse kursusforløb Innovative Music Management kan dog hjælpe dig rigtig godt på vej, hvis du gerne vil kickstarte din karriere inden for branchen.

Et ambitiøst karriereboost

Uanset om du allerede har erfaringer eller bare har en seriøs interesse inden for musikindustrien, så kan Innovative Music Management være med til at realisere dine drømme. Forløbet er udviklet af kursusvirksomheden B Group, der er blandt de førende nordiske aktører inden for komptenceudvikling i kreative brancher. Underviserne på forløbet består udelukkende af professionelle og kompetence branchefolk fra nogle af de allerstørste musikselskaber, hvilket sikrer et højt niveau og en målrettet undervisning, der både har fokus på faglige og praktiske kompetencer.

En bred palette af målrettede moduler

Kurset er nøje tilpasset den aktuelle musikbranche, så du kan blive rustet til en karriere inden for fremtidens musikliv. Forløbet er struktureret i syv moduler, der fokuserer på specifikke aspekter og områder inden for branchen. I disse moduler vil du blandt andet opnå et indblik i branchens opbygning og væsentligste aktører, få værktøjer til at lede og eksekvere musikrelaterede projekter og blive introduceret til, hvordan du bedst bruger sociale medier til at kommunikere og markedsføre.

For at sikre kursets høje niveau og personlige målretning er der et begrænset antal deltagere på forløbet. Så hvis du mangler det sidste skub ind i branchen eller bare vil videreudvikle dine kompetencer, kan du ansøge lige her for at tilmelde dig efterårets forløb på Innovative Music Management.

Mads Vadsager
madsvadsager@bandsoftomorrow.com