fbpx

Fremadstormende Reveal Party spiller headlinershow i BETA efter travl festivalsommer

Foto: Sebastian Apel (Pressebillede)

Efter en sommer med både Summer Days og UHØRT Festival på programmet spiller indie-bandet deres helt eget show på spillestedet BETA.

Hvis du efter Reveal Partys kommende koncert på UHØRT Festival slet ikke har fået nok af bandets stærke indie-pop, så er der gode nyheder. De har nemlig lige annonceret en headlinerkoncert på BETA den 25. september.

Efter bandets debutudgivelse You Stole A Year of My Life, der udkom sidste år, er det kun gået én vej for det genrefusionerende shoegaze-act: fremad. På den personlige og velskrevne EP fortæller forsanger Emily Holm Nyhuus om livet som transkvinde, og ikke overraskende har EP’en medført airplay på både P3 og P6, ligesom koncertkalenderen har været fuldt booket.

Hvis du ligesom os skal se bandet på årets UHØRT Festival, vil du nok også opdage, at festivalformatet kun giver en smagsprøve på det, du kan forvente til en fuld headlinerkoncert med Reveal Party. Vi glæder os i hvert fald til at opleve de stærke personlige fortællinger live, når bandet indtræder BETAs scene efter sommerens festivalkoncerter.

Tags:
Mads Vadsager
madsvadsager@bandsoftomorrow.com